Vi har meget travlt og vækster voldsomt men kontrolleret og derfor søger vi en Head of Finance & Administration, der er tilset en central rolle i Adversus’ fortsatte vækst og udvikling.
Med reference til vores CEO bliver du ansvarlig for den finansielle styring og den løbende rapportering til aktionærer og ledelse, ligesom du får ansvar for en række driftsrelaterede- og administrative opgaver. Du kommer med på en spændende rejse, og for den rette person vil jobbet indebære nogle attraktive karriere- og udviklingsmuligheder. Du vil i starten være det eneste medlem af økonomiafdelingen, hvorfor der vil være god mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og opbygningen af den administrative funktion.
Stillingen:
Som Head of Finance & Administration er dit hovedansvarsområde økonomistyring; budgettering, bogføring, skat, moms, løn, pension, fakturering, bankafstemning, månedsafslutning, kvartalsafslutning, årsafslutning, revision løbende forecasts, cashflow estimater osv.
Du har dog flere ‘kasketter’ på, og derfor vil du ligeledes varetage opgaver relateret til den daglige drift- og administration, herunder at udvikle og vedligeholde processer og procedurer inden for områderne: Finansiering, HR og jura/compliance. Kendskab og erfaring med GDPR vil være en fordel.
Opgaver og ansvarsområder:
Udarbejde budgetter samt løbende opfølgning på finansielle udsving
Implementere og vedligeholde cashflow rapport
Udvikle og dokumentere business controlling for fortsat stram intern controlling
Bogføring
Udarbejde hensættelser og periodeafgrænsningsposter
Kreditor -og debitorstyring
Lønadministration
Udgifts- og bilagshåndtering (Pleo)
Udarbejde månedsrapportering af KPI’er
Indberetning m.v (skat & moms)
Kontaktperson til ekstern revision (Deloitte)
Kontraktadministration
Håndtering af juridiske spørgsmål mv., herunder bl.a. kontrakter, lovgivning, selskabsret, forretningsbetingelser, databehandleraftaler, Compliance (GDPR)
Håndtering af forsikrings- og pensionsaftaler
Kontor: facilitetsstyring, Ad-hoc opgaver
Om dig:
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring fra lignende stillinger eventuel med en baggrund som revisor. Du mestrer og besidder stor viden inden for økonomi, tal, regnskabssystemer og administrationsforståelse generelt.
Du er motiveret for at komme ind i en ung virksomhed i scale-up fasen, og du er indstillet på at påtage dig ansvaret i en central position, hvor du får indflydelse på virksomhedens videre udvikling og succesopnåelse
Vi ser gerne at du:
Er ambitiøs med høj grad af ansvarlighed og selvstændighed
Er resultatorienteret og målrettet
Har en god analytisk sans
Er imødekommende med en positiv tilgang til dine omgivelser
Er en teamplayer
Besidder et højt drive og trives godt i et ungt og dynamisk miljø hvor deadlines og kvalitet skal gå hånd i hånd
Er en initiativrig igangsætter
Derudover er det en stor fordel hvis du:
Har en god teknisk sans og forståelse for IT og software
Har en god forståelse for jura
Du bliver første medlem af økonomiafdelingen, hvorfor stillingen på nuværende tidspunkt ikke involverer personaleledelse- og ansvar.
Om Adversus
Vi er en ung SaaS-virksomhed med base i Aarhus, der udvikler og driver en cloudbaseret contact center platform CCaaS. Via en innovativ tilgang og brugerinvolvering ser vi os selv som en seriøs markedsudfordrer. Siden etableringen i 2015 har vi oplevet stor vækst på et spændende marked med et stort potentiale. I dag er vi 16 fuldtidsansatte og i fuld gang med udvidelsen af aktiviteterne og eksekveringen af en internationaliseringsstrategi.
Du bliver en del af et ungt energisk team i et start-up miljø, hvor ‘iværksætterånden’ lever i bedste velgående. Organisationen er flad med højt til loftet. Vi lægger stor vægt på en dynamisk og fleksibel kultur, hvor medarbejdertrivsel er altafgørende for virksomhedens succes. Vi er placeret med en skøn beliggenhed centralt i Aarhus.
This job comes with several perks and benefits