Hos Leadtime søger vi en Market Researcher med gåpåmod og en stor interesse for data og markedsanalyser. Du kommer til at indgå i et team af specialister i en virksomhed, hvor der både er fokus på det sociale og at tænke i nye baner i samarbejdet med kunderne.
Jobbet indebærer løbende sparring og faglig udvikling, så det er ikke et krav, at du er ekspert inden for alle områder. Det er dog et must, at du er struktureret, kan finde glæden i at arbejde med data og kan lide at fordybe dig i en opgave længere tid ad gangen.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores ”Head of Research” samt forskellige Freelancere.
Om os
Hos Leadtime er vi eksperter i at hjælpe virksomheder med at få succes med deres salg.
Det gør vi til dels ved at levere segmenterede og validerede leads og markedsdata – det du kommer til at beskæftige dig med – og til dels via online markedsføring, hvor vi primært beskæftiger os med SEO, Paid Social og Google Ads.
Vi har udviklet en intelligent database, der sikrer, at vi finder de bedst egnede leads til vores kunder, hvilket øger kundens salg og sænker de samlede anskaffelsesomkostninger.
Vores kundeportefølje spænder bredt og indbefatter både danske og internationale virksomheder. Vi samarbejder bl.a. med virksomheder som Visit Greenland, Board Assure, Kipling Travel og Egmont.
Jobbet
Til at starte med vil du arbejde tæt sammen med vores Head of Research for at sikre leverancerne til vores eksisterende kunder. Med tiden vil du få mulighed for at være med i processen med at analysere og finde løsninger til nye kunder, lave testleverancer og deltage i kundedialogen.
Vores database, kundens CRM-system, Excel og LinkedIn bliver dine primære redskaber til at sikre leverancerne til vores kunder.
Arbejdsopgaverne vil typisk være:
Kvalificere og indsamle informationer om leads
Arbejde i kundernes CRM-system f.eks. Salesforce, Hubspot eller Microsoft Dynamics 365
Kvalitetssikre og uploade leverancer til vores kunders CRM-system
Arbejde med større datamængder i Excel, vores database og CRM-systemer
Analysere data og lave rapporter, der afdækker markedspotentialer og sikrer forbedrede resultater for kunderne
Koordinere nye opgaver og lave opfølgning på eksisterende opgaver med vores freelancere
Din profil:
Du trives bedst med struktur og effektive arbejdsprocesser og synes, at det er interessant at bearbejde og arbejde med større datamængder.
Din personlighed er formentligt analytisk og rationel - og du trives bedst i et professionelt miljø, hvor der er styr på processer og systemer.
Derudover har du interesse for markedsresearch og data og en naturlig flair for IT.
Du besidder en bred og generel viden om og interesse for erhvervslivet. Som person er det vigtigt, at du er nysgerrig, vedholdende og løsningsorienteret, samtidig med at du trives i et job med definerede arbejdsopgaver, rutinemæssige procedurer og daglige mål.
Vi forventer, at du:
Har erfaring med at arbejde med data i systemer
Er bedre end gennemsnittet til Excel
Er struktureret og kvalitetsbevidst
Altid sikrer at opgaven bliver løst
Det er en fordel, hvis du:
Har arbejdet med databaser
Har erfaring med Salesforce, Hubspot, Dynamics 365 eller andre CRM-systemer
Kender til visualiseringsværktøjer som Power BI, Google Data Studio eller lignende
Har arbejdet med analyse af data
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med store ambitioner
At blive en del af en virksomhed i vækst
Personlig og faglig udvikling
Gode arbejdsforhold og rammer på Frederiksberg
Sjove arrangementer og events
Frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider
Tiltrædelse: Efter aftale – hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende til samtale
Arbejdssted: Dronning Olgas Vej 26, 2000 Frederiksberg
This job comes with several perks and benefits