Brænder du for digital markedsføring? Og vil du være med på rejsen for at skabe et mere konkurrencedygtigt Danmark?
Så er du måske vores nye frivillige Social Media Coordinator!
Unistu Consulting søger netop nu en frivillig SoMe-koordinator, der kan styrke vores online tilstedeværelse på de sociale medier.
Som frivillig SoMe-koordinator i Unistu Consultning kommer du bl.a. til at:
Bidrage til den overordnede strategi for Unistu’s tilstedeværelse på sociale medier (marketingstrategi)
Styrke synligheden og kendskabet til Unistu Consulting hos både ambitiøse studerende og virksomheder, der kunne være fremtidige kunder
Drive Unistu’s sociale medier (LinkedIn og Instagram)
Producere kreativt og fangende indhold til de sociale medier (tekst, billeder & video)
Vi forestiller os at du:
Er en ambitiøs studerende indskrevet på en relevant uddannelse
Ønsker at prøve kræfter med og tage ansvar for en mindre virksomheds marketingstrategi og sociale medier
Er god til både at arbejde selvstændigt og indgå i et team
Kan finde og formidle “den gode historie”
Har teknisk snilde og kan producere fængende indhold til sociale medier
Tænker strategisk ift. at nå ud til både potentielle fremtidige kunder samt ambitiøse og videnbegærlige studerende
Har tid og lyst til at afsætte ca. 5-7 timer om ugen til det her spændende og udfordrende, frivillige arbejde
Lidt om os:
Unistu Consulting er et innovationshus bestående af unge, passionerede studerende. Vi arbejder hver dag på at udfolde innovationspotentialet i danske organisationer. Vi tror på, at vores nation bør være et international innovationscenter med et blomstrende forretningsliv. Derfor arbejder vi på at bringe innovation hurtigere, mere fleksibelt og billigere til vores kunder.
Vi leverer værdi ved at stille de dybe, fundamentale spørgsmål og ved at udfordre status-quo. Vores skræddersyede projektteams består af yderst drevne studerende fra en bred vifte af uddannelser. Sammen kombinerer de det bedste fra hver individuel teammember.
Vores virksomhed er funderet i en stærk tro på ungdommen. Vi mener, at ungdommen fortjener en mulighed for at bruge deres viden og kreativitet til at gøre en real forskel for virksomheder, organisationer og samfundet som helhed.
Vi er Unistu. Besøg os nu på www.unistu-consulting.com
This job comes with several perks and benefits