Make Influence er et dansk tech startup, etableret af passionerede iværksættere og hardcore udviklere. Vi har formået at finde den perfekte opskrift på en performance-baseret influencer platform med fokus på at skabe en verden, hvor virksomheder og influencere får størst gavn af hinanden. Make Influence er i vild vækst, og søger derfor en ny Content & Video Creator, der har lyst til at være en del af vores unge og dynamiske team.
Jobbeskrivelse:
2019 og 2020 har været to meget spændende år i Make Influence regi. De tre founders startede med henholdsvis 1000 DKK hver, og har i dag rejst mere end 3,5 mio DKK og har mere end 180 kunder - heriblandt nogle af de største forretninger i Danmark.
Vi søger en Content & Video Creator, som kan skabe det fedeste video -og billede content. Som Content & Video Creator, bliver du lead på flere forskellige content projekter, og er med til at forme dem fra start til slut.
Du skal b.la. skal dokumentere/filme rejsen vi har været på, og rejsen fremadrettet. Det bliver en slags serie, hvor afsnit skal udkomme kontinuerligt på vores sociale medier. Der skal være fokus på vores hverdag, hvordan vi rejser penge, holder møder, tager beslutninger, vores nedture, vores opture og alt andet der sker i hverdagen for os partnere og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du har et kreativt mind-set der skal gøre vores content fangende og opmærksomhedsgribende.
Ovenstående er en ting ud af flere, som du kommer til at have fokus på. Kreativt content inden for både billede og video til vores kunder, samt generelt content til vores sociale kanaler bliver ligeledes nogle af dine arbejdsopgaver.
Det er kort sagt en spændende stilling, hvor der er en masse frihed til at udfolde dig kreativt med fokus på at skabe opmærksomhed omkring Make Influence, og være med til at skabe kvalitet i vores visuelle identitet.
OBS:
Vi ser gerne, at du har nogle referencer fra andet arbejde, som du kan fremvise med i din ansøgning.
Hvem er vi?
Make influence er en influencer platform, der arbejder med datadrevet, performance-baseret influencer marketing. Vi har gjort det mere gennemsigtigt for forretninger i den forstand, at vi kan tracke alle salg vores influencere laver. Det giver forretninger mulighed for at få transparent indsigt i effektiviteten af deres influencer marketing, hvilket har været et stort pain-point i markedet.
Vi er i rivende udvikling og er i øjeblikket 14 ambitiøse medarbejdere fordelt på partnere, udviklere, sælgere samt customer/influencer succes managers.
På meget kort tid har vi fået kunder som Bestseller, Sinful, United Bakeries, Go Dream, samt mange andre i folden. Alle indikatorer peger altså på, at vi har ramt et hul i markedet som har været forsømt i mange år.
Om dig:
Du har erfaring med udarbejdelse af content, både film og billeder
Du har er et geni i værktøjer som photoshop, Ligthroom, premiere pro og andre redigerings programmer.
Du er i stand til at komponere og instruere i både stills og video sitautioner.
Du er opsøgende og kreativ med salg/det kommercielle for øje
Du kan arbejde selvstændigt
Du er selvdisciplineret
Du er struktureret og kan lave handlingsplaner for content
Du kan arbejde i et miljø, hvor det sociale bliver vægtet højt
Du tager ansvar og er initiativrig
Dine arbejdsopgaver:
Billede- og video content til alt fra vores "iværksætter serie" til video ads på Facebook, testimonials, kampagnevideoer mm.
Handlingsplan og eksekvering for content hos Make Influence
Udarbejdelse og handlingsplan/strategi af content for kunder
Få bygget strukturerede flows og processer op i vores CRM system
Andre diverse content opgaver, som kommer i forbindelse med forretningens udvikling.
Tæt samarbejde med Marketing i forbindelse med udarbejdelsen af content til vores medier samt strategi planlægning.
Vi tilbyder:
Mulighed for masser af ansvar og selvudvikling
Kort proces fra tanke til handling
Et socialt og ambitiøst arbejdsmiljø
Gratis kaffe og frokostordning
Et centralt placeret og lækkert kontor på Christianshavn, København K
Fast grundløn
Foto og video udstyr som skal bruges i forbindelse med arbejdsopgaverne.
This job comes with several perks and benefits