Er du vores nye studentermedhjælper? - Studiejob i spændende scaleup med frie rammer og mange muligheder
Servicepos er i stor udvikling på både det danske og udenlandske marked, og vi søger derfor en deltidsmedarbejder inden for kommunikation og markedsføring.
– Udarbejdelse af content til hjemmeside, SoMe, email mm.
– Administration af Facebook og Google sider, opslag osv.
– Markedsanalyser, content- og marketing strategi
Du vil få ansvar for at udarbejde indhold til vores forskellige markedsføringskanaler, både online og offline og sørge for at kommunikere med både nye og eksisterende kunder. Derudover vil du bl.a. stå for forskellige initiativer og kampagner for at tiltrække nye kunder og samarbejdspartnere, både i Danmark og internationalt.
At lære en masse inden for forretningsudvikling og iværksætteri i et spændende og dynamisk miljø. Du vil have gode muligheder for at præge jobbet til lige netop dine ønsker. Vi er meget fleksible mht. arbejdstid, og der er gode jobmuligheder efter evt. endt studie.
– Åbent kontormiljø med fredagsbar og sjove aktiviteter
– Fri frokost-, frugt- og kaffeordning
– Løn efter kvalifikationer
Hvad du studerer er ikke så vigtigt, men vi kræver, at du kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk. Du behøver ingen tidligere erfaring inden for markedsføring el. lign., men vi forventer, at du har stort gå-på-mod, lærer hurtigt og ikke er bange for at prøve nye ting og kommunikere med nye mennesker.
Det er en fordel hvis du har erfaring med at udarbejde tekster, administrere SoMe kanaler mm., og kan tænke kreativt ift. markedsføring og content-creation generelt.
Servicepos er et ungt scaleup, som udvikler og sælger IT- og Softwareløsninger til service- og detailforretninger.
Vi er et mindre, men meget dedikeret team med store ambitioner.
This job comes with several perks and benefits