Det går stærkt hos Candeno, og transfervinduet står fortsat på vidt gab, hvorfor vi endnu engang scouter efter nye talenter til at forstærke vores allerede stjernespækkede hold. Vi søger en Cristiano Ronaldo, der kan det hele. En blæksprutte, som kan dække flere positioner på banen. Eller… Mindre kan også gøre det ⚽ Du behøver ikke at have en venstrepote som Messi, en springstyrke som Cristiano eller et skud som Beckham. Men du må gerne besidde samme vildskab og ærgerrighed som Sergio Ramos.
Jargonen på kontoret er gudskelov ikke kun fodboldbaseret. Men vindermentaliteten er den samme, og derfor søger vi en Product Owner og Onboarder, som løber de ekstra kilometer for kunder såvel som for kolleger. En holdkammerat som sætter en dyd i at løse forskelligartede opgaver.
Vi søger en medarbejder, der kan rokere rundt, og som kan løse en kombineret rolle. Inden for de kommende måneder lancerer vi et nyt produkt, der består af digitale kurser. Det produkt bliver du product owner på. Der er altså tale om et ganske stort ansvarsområde. Desuden skal du aflaste vores onboarding af nye kunder samt bidrage til udvikling samt implementering af kurser. Lyder det som noget for dig?
Hvor hører du til på banen? Vi søger en medarbejder, der kan rokere rundt, og som kan løse en kombineret rolle. Inden for de kommende måneder lancerer vi et nyt produkt, som består af digitale kurser. Det produkt bliver du product owner på. Der er altså tale om et ganske stort ansvarsområde. Desuden skal du aflaste vores onboarding af nye kunder samt bidrage til udvikling og implementering af kurser. Lyder det som noget for dig?
Udvikling og optimering af nye digitale kurser
Opsøgning af nye kursister og markedsføre digitale kurser på SoMe
Mersalg til eksisterende kundegrupper
Onboarding og implementering hos nye kunder
Værdiskabende relationsopbyggelse med superbrugere
Fysiske oplæg hos kunder
Opfølgning på salgsaktiviteter og performance
Ud over at være en ildsjæl har vi også nogle forventninger med henblik på kompetencer og erfaring. Derfor ser vi gerne, at du:
Elsker at være kreativ og udvikle på nye projekter
Har stor digital forståelse
Har erfaring med CRM-systemer (Vi bruger Hubspot)
Elsker at møde nye mennesker og er ikke bleg for at præsentere for større forsamlinger
Er proaktiv og nysgerrig
Elsker et ungt og hurtigt arbejdsmiljø
Har en generel kommerciel forståelse og forstår dig på salg
Er fleksibel og proaktiv
Du behøver ikke at være på fornavn med Sergio, Cristiano og David. Men brugen af fodboldjargon er ikke helt for sjov. For ud over at brænde for at hjælpe jobsøgende i forbindelse med sin jobsøgning og agere online sparringspartner for selvsamme, så er vi fodsoldater og holdspillere. Grundlæggende tror vi på, at de færreste byrder er særligt tunge, hvis vi løfter i flok. Derfor er samarbejde en grundlæggende del af vores fundament, og det er en af de ting, der gør os særligt dygtige til at gøre hverdagen lettere og mere effektiv for jobsøgende og jobcentre.
Det sociale aspekt fylder en del i vores virksomhed. Derfor har vi også de bedste mulige rammer for at skabe den bedste præstationsevne blandt vores medarbejdere – både professionelt og socialt.
Elsker du desuden Christianshavnerkage, er du tosset med kebab, eller kan du bare godt lide en god Power Shake, så tilbyder vi en arbejdsplads, hvor du får alle ovenstående som dine naboer. Med en placering i hjertet af Aarhus, på Vestergade 5, får du hele verden (Aarhus) for dine fødder samt en arbejdsplads, hvor du kan koble af til et slag bordtennis i et ungt og iderigt miljø 🍰
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse som udgangspunkt d. 01/01-2021 med gode muligheder for intern udvikling samt en lønpakke der svarer til dine kvalifikationer. Ydermere afholder Candeno en del sociale medarbejderarrangementer.
This job comes with several perks and benefits