Vi søger en skarp Sales Development Representative (Mødebooker). Du kommer til at ringe ud med markedets mest brugervenlige SEO-værktøj. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og sælgerne. Hvis du vil booste din karriere inden for Salg, SEO og SaaS, så er det her JOBBET.
1. Stillingen
Er du vores nye mødebooker? The one and only? Eller ønsker du at blive den næste salgsstjerne?
Så er det her stillingen til dig!
Du ringer til potentielle kunder med det bedste SEO-tool på markedet.
For at få succes i stillingen, skal du være udadvendt og ambitiøs, samtidig med at du motiveres af konkurrencer og resultater.
Din arbejdsopgave som mødebooker består i at booke interesserede, nye potentielle kunder til vores sælgere, som afholder salgsmøder med kunderne og lukker aftalerne.
Vores kunder er typisk marketingmedarbejdere i SMV’er eller ejerledere med begrænset erfaring med SEO. Din opgave bliver at vise kunderne, at de nemt og hurtigt kan lære at arbejde med SEO og få success ved hjælp af Morningscore.
Du får naturligvis også leads fra vores marketingkanaler, men du er indstillet på at være din egen lykkes smed.
Du får en god grundløn med en attraktiv kommissionsmodel uden loft. Hvis du er mega ambitiøs, er det her stillingen for dig.
Opstart: Januar 2021 Løn: Markedsvilkår Arbejdssted: Odense C
2. Virksomheden
Morningscore er en scaleup i hastig vækst. Vi har udviklet et SEO-værktøj, som nu har 800 kunder i næsten 100 lande. Se mere her: https://morningscore.io/
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og får rig mulighed for at lære, hvad det vil sige at drive en startup. Hvis du vil booste din karriere indenfor salg, så er det her JOBBET.
3. Hvorfor arbejde for Morningscore?
🏆 Bliv en del af en transparent virksomhedskultur, hvor dine talenter værdsættes og udvikles.
🧙 Læg fundamentet til din karriere allerede idag! Hos Morningscore tilbyder vi klart skitserede karriereforløb, funderet i konkrete målsætninger, dine evner og dine ambitioner.
📈 Bliv en del af en kultur, hvor du reelt føler medvinden fra dit team. Vi står sammen hos Morningscore! Du får du grundig oplæring, et ton viden og en ledelse, som arbejder benhårdt på at realisere DIN succes.
☕ Nyd et dejligt moderne kontor med kantine, snacks, kaffe, hyggekroge osv.
🎉 Vi arrangerer ugentlig sport, månedlige sociale begivenheder og fredagsbarer. Og vi fejrer vores wins på bedste konfettimanér.
😀 Vores organisation er flad, tonen er venlig, og vi har fede memes på Slack.
🌳 I 2021 begynder vi at plante træer for hver kunde, vi lander og kan holde på.
❤️ Bliv en del af "Morning-familien", der tæller +40 ambitiøse medarbejdere, der har en stærk social forbindelse på arbejdspladsen og privat. Vi deler kantine, fællesarealer og værdier med et af de dygtigste webbureauer (Morningtrain) i Danmark.
4. Den perfekte profil
Hvis du kan krydse flere punkter af på nedenstående ønskeliste, står du stærkt til at komme til samtale om jobbet;
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau både skriftligt og mundtligt.
Du har erfaring med mødebooking eller abonnementssalg
Erfaring med SEO er et plus - men ikke et must.
Du er mega ambitiøs og kan godt lide en god konkurrence.
Du er udadvendt og kan lide at tale med nye mennesker
5. Sådan søger du
Klik på ansøg, vedhæft dit CV, og svar på de to spørgsmål herunder - kortfattet eller lidt længere, det bestemmer du:
Hvad fangede din interesse, siden du har lyst til at joine os hos Morningscore?
Hvad ville vi skulle gøre for at overbevise dig om at joine os hos Morningscore? (den slags går jo begge veje!)
This job comes with several perks and benefits