Er du en passioneret softwareudvikler, som kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, som gavner forretningen? Ser du dig selv være med på en udviklingsrejse, hvor du vil have store indflydelse på retningen vores virksomhed skal tage? Elsker du at dykke ned i detaljerne og lave brugervenlige softwareløsninger? Så er det dig, vi står og mangler!
Boligflow designer og udvikler automatisk og effektiv ejendomsadministration som et SaaS-produkt. Vi har en filosofi, som lyder “hvad der kan automatiseres, skal automatiseres”. Vi vil altså med andre ord gerne gøre hverdagen nemmere for ejendomsinvestorer og –administratorer, og har fundet et hul i markedet, hvor vi kan gøre en markant forskel. Vi har allerede fået en del medvind her det første år, og derfor ønsker vi nu en udvikler mere med på holdet, så vi kan fortsætte og sætte turbo på vores vækstspiral.
Systemet bygger på data, og trækker i stor grad på eksterne dataleverandører. Vi undersøger selv, hvad der kan lade sig gøre, men trækker i stor grad også på vores netværk og brugere. Vi tror nemlig på, at ved at være i dialog med dem, giver det os de bedste forudsætninger for at udvikle et produkt, som opfylder brugerens behov. Vi er i øjeblikket i færd med at færdiggøre Boligflow 1.0, med den funktionalitet, som vi mener, vi skal i mål med, inden vi når første milepæl.
Som udvikler i Boligflow, vil du spille i betydningsfuld rolle i videreudviklingen af Boligflow 1.0. Som team sætter vi pris på at have det sjovt, og du vil arbejde tæt sammen med vores CEO, CTO og designer, og får ansvar for dine egne udviklingsopgaver. Det betyder også, at der ikke er langt fra idé til implementering, og du vil opleve et højt ambitionsniveau. Da der ikke forelægger en nøjagtig drejebog for Boligflow, betyder det også, at du får mulighed for at sætte dit eget præg på funktionaliteten og måden vi behandler og præsenterer dataen for brugeren.
Vi forventer, at du har erfaring med:
Udvikling af webløsninger i PHP 7 og Laravel
Vue.js (gerne med Nuxt.js)
Datavisualisering
Og endnu bedre, hvis du også:
Har relevant erhvervserfaring indenfor egenudvikling af SaaS-produkter, og kan fremvise eksempler
Har relevant uddannelsesbaggrund (relevant bachelorgrad fra en relevant universitetslinje)
Har en vis portion forretningsforståelse og branchekendskab
Værdsætter gode brugeroplevelser
Ønsker og har en evne til at lære nye teknologier
Evner at ringe til brugere og tredjeparter
Har kendskab til GraphQL, Kubernetes, Docker, GitLab CI/CD
Vi ser gerne, at du som person:
Er en holdspiller, som gerne strækker dig lidt længere, for at være sikker på vi alle når i mål
Er nysgerrig, og ikke bange for selv at undersøge kringlede problemstillinger omkring boligudlejning og hvordan vi løser det bedst
Tager ejerskab for dine arbejdsopgaver, og heller ikke er bange for at snakke med brugerne af Boligflow
Er ambitiøs på dine egne og Boligflows vegne, og at du også rummer en sans for forretningen og tager beslutninger, som både tilføjer værdi og kvalitet til Boligflow
Har øje for detaljen, og tænker brugervenlighed ind i din udvikling
Vi kan tilbyde:
Fleksible arbejdstider
Din egen kontorplads sammen med vores søster(moder)selskab WEXO
Løn efter kompetencer
Mulighed for stor indflydelse på den retning, som Boligflow skal tage
Hurtig og medbestemmelse på beslutningstagning
En plads i styrerummet på vores vækstrejse og eventyr
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning og CV.
This job comes with several perks and benefits