Leder du efter en praktikplads, hvor du kan bruge dine kommunikationsevner og få reel indflydelse på virksomhedens SoMe content og strategi? Elsker du at tage ansvar og leder du efter en praktikplads, hvor du kan vokse med opgaverne og få værdifulde læringserfaringer? Så har du en fantastisk mulighed i den up-and-coming startup ParkShare.
ParkShare er en hurtigt voksende startup med brug for en Brand Management, Social Media og Kommunikations Praktikant, som kan hjælpe os med at styrke vores brand og blive en del af vores fremtidige udvikling. Vi leder efter en open-mindet praktikant med nysgerrighed på at lære. Som praktikant i ParkShare vil du komme til at connecte med vores mange forskellige kunder gennem sociale medier. Det at arbejde i en startup kan være både udfordrende og spændende, da det hele bevæger sig hurtigt. På samme tid har du mulighed for at dele den passion, motivation og optimisme, der kommer ved at skabe og forbedre en brand-strategi sammen med dine kollegaer. I ParkShare har vi en stærk tro på, at alle kan bidrage og have gode idéer, der bringer værdi til virksomheden. Derfor kan du forvente, at de idéer du kommer med og det content du skaber, vil blive brugt på vores online platforme (Instagram, Facebook, LinkedIn og vores hjemmeside).
ParkShare er en dele-økonomisk platform for parkeringspladser, hvor både privatpersoner og virksomheder kan udleje deres parkeringspladser, når de ikke har brug for dem og derved tjene en ekstra indkomst. På samme tid bliver parkeringspladser let tilgængelige for bilister, der har brug for parkering. SoMe teamet er derfor essentielt i ParkShare, da de connecter med vores kunder for at skabe og styrke vores forhold med dem.
Arbejdsopgaver:
Lave content til ParkShare’s sociale medier, og evt. hjemmeside. Det inkluderer bl.a. at udarbejde en content plan, tage og redigerer billeder og videoer, samt skrive posts.
Indsamle og analysere data fra Social Media.
Udvikle og forbedre ParkShare brandet og marketingstrategien i samarbejde med vores CEO og resten af SoMe teamet.
Udføre market research i samarbejde med SoMe teamet.
Kompetencer og kvalifikationer:
Selvstændig og gode sociale evner. SoMe teamet arbejder tæt sammen, men mange opgaver laves individuelt, så det er vigtigt at du trives i disse forhold.
Flydende i både mundtlig og skriftlig engelsk. Det er især vigtigt, at du er god til at formulere dig på skrift, da du vil være ansvarlig for meget af det skriftlige content.
Grundlæggende erfaring med at bruge Instagram, Facebook og LinkedIn.
Grundlæggende kamerakompetencer og kompetencer i post-editing af fotos og videoer.
SoMe teamet er også ansvarlig for at oversætte content fra dansk til engelsk og vice versa, så hvis du er flydende i dansk er det helt sikkert en fordel.
Læser Marketing, Kommunikation eller lignende. Det betyder ikke noget om du kommer fra et universitet, VIA eller et andet erhvervsakademi, så længe du er studerende og leder efter en praktikplads.
Bor i Danmark, da kontoret er placeret i Aarhus og praktikken vil forgå herfra.
Vi er placeret i The Kitchen i Aarhus, hvilket er byens største fællesskab for iværksættere og her arbejder vi ved siden af mange andre fantastiske startups. Det er en international og mangfoldig arbejdsplads, hvor vidensdeling, networking og sjov er en essentiel del af arbejdsdagen. Hver fredag har vi en fælles morgenmad med de andre startups i The Kitchen, for at catche up og hygge sammen. Teamwork og team spirit er også meget vigtige i ParkShare. Derfor har vi mindst én social aktivitet sammen hver måned, hvor vi bruger et par timer på at have det sjovt sammen med spil, hygge og snacks. Vi tror på, at det gør os til et stærkere og mere tætknyttet team.
Arbejdstimerne er generelt fra kl. 8-16, men vi er fleksible ift. antal timer om ugen og vil tilpasse det efter dit studies skema. Det betyder også, at hvis du allerede har et studiejob ved siden af, vil vi arbejde med dig for at finde en tidsplan der passer det hele.
Du kan ansøge her på siden at sende én PDF-fil af dit CV og ansøgning, eller du kan sende dem til den nedenstående jobmail, hvor vi også meget gerne vil svare på de spørgsmål du måtte have om ParkShare eller stillingen. Vi leder efter praktikanter til forårssemestret 2021 med en forventet start i januar eller februar. Vi inviterer løbende ind til samtaler i de næste uger og lukker for ansøgning når vi har fundet de rette kandidater til stillingen. Så hvis du er interesseret, så send gerne din ansøgning med det samme. Vi glæder os til at høre fra dig.
This job comes with several perks and benefits