Er du en haj til kommunikation, nyhedsbreve og sociale medier? Kan du skrive historier, der fanger unges opmærksomhed eller engagere uddannelsesledere? Vil du være med til at udvikle kommunikationsstrategi for en ny professionel NGO med eksperter fra DK og udlandet?
Hvem er vi?
Raido er ny non-profit organisation, der er etableret i 2019 for at styrke unges fremtidsmuligheder gennem nye indsatser, der skal mindske elevers frafald på uddannelser via to greb:
1. Vi designer og afprøver nye frafalds-indsatser i samarbejde med elever, lærere, uddannelsesledere, forskere, firmaer, NGO’er og med eksperter fra bl.a. Harvard, MIT, DTU, CeFU, McKinsey, ReD Associates, Nike og AKQA Denmark.
2. Vi driver Raidos Ledernetværk af ledere fra 20 erhvervs- og gymnasiale uddannelser for videndeling og nye samarbejder på tværs af uddannelser i Danmark
Raido er stiftet af Steffen Thybo Drostgaard, Direktør, som trækker på mange års erfaringer som leder, iværksætter og konsulent bl.a. fra DANSIC, UNLEASH, Dalberg, NDC, Uddannelsesministeriet.osv.
Vi forestiller os at du...
...har drive og er sulten på at lære nyt. Du er studerende, kan arbejde selvstændig, struktureret, og har ideelt:
mindst 1 års erfaring fra videregående uddannelse eller lign. med fokus på kommunikation og formidling
stærke skriftlige formidlingsevner både til online kanaler og i længere produktioner, fx rapporter
professionel erfaring med at skrive nyhedsbreve, SoMe og lignende formidlingsopgaver
kendskab til og erfaring med grafiske design, video og podcast (fordel, ikke et krav)
passion for at gøre en forskel for unge
appetit på at udvikle dig som del af dynamisk team
mulighed for at arbejde fuldtid (37t) om ugen i ca 5-6 måneder - ideelt set med start januar 2021
Hvad kan Raido give dig?
Som praktikant hos Raido får du mulighed for at bidrage til udviklingen af nye banebrydende indsatser, der får udsatte unge godt gennem uddannelse og et til bedre liv i fællesskab.
Mere konkret tilbyder vi dig:
Stærk personlig kompetenceudvikling og sparring
Mulighed for at møde ledere og eksperter fra Danmark og udlandet blandt Raidos partnere og rådgivere
Plads til selvstændighed og lærerige udviklingsopgaver
Arbejdsplads i KBH v. Amager Strand
37t med høj fleksibilitet fx ift. at arbejde hjemmefra
Mindre løntillæg til SU
Dine hovedopgaver bliver at:
Styrke viden om Raido - særligt via engagerende kommunikation målrettet unge og uddannelsesledere
Bidrage til kommunikationsstrategi og produktion af indhold, fx til Nyhedsbrev, SoMe, fx via interviews
Styrk Raido’s online tilstedeværelse løbende
Strukturere, planlægge og koordinere nyheder og historier i overensstemmelse med Raidos formål
Deltage i møder evt. præsentere/facilitere efter behov
Ansøg ved at sende tre ting:
(A) en motiveret ansøgning på 1 side, (B) CV med relevant erfaringer fra studie, arbejde og evt. fritid og (C) karakterer fra din videregående uddannelse i PDF-format.
Ansøgningsfrist: 25. oktober - NB: ansøgninger vurderes løbende, som de modtages, så send gerne hurtigst muligt.
Kontakt for spørgsmål til stillingen tlf. 40 62 03 21
This job comes with several perks and benefits