Kan du skabe struktur i travl arbejdsdag? Har du øje for planlægning og kalenderstyring? Så er du måske vores CEO’s nye personlige assistent! Vores CEO og Founder har rygende travlt med at lede og vækste virksomheden, og mangler derfor én skarp og organisatorisk højre hånd til at kunne varetage mange af de opgaver, han ikke længere kan nå samt assistere ham i en travl arbejdsdag med masser af møder, mails og deadlines.
Tid er den mest dyrebare ressource i enhver virksomhed, og af den årsag eksisterer Intempus. Vi arbejder nemlig hver dag på at skabe mere tid for vores kunder gennem vores timeregistreringsløsning, der gør den daglige administration effektiv, nem og 100% digital for vores mange kunder. På den måde kan de i stedet bruge tiden på deres kernekompetencer samt spare både tid og fejl.
Intempus er en moderne tech virksomhed med et ungt team fordelt på kontorer både i København og Aarhus. Hos os tilbyder vi dig:
Et alsidigt job med et tæt samarbejde med CEO og de andre teams
En arbejdsplads med højt til loftet og uformel stemning
Et centralt beliggende kontor ved Vesterport St i København
Sociale aktiviteter (fredagsbar, game nights, team retreats, mm)
Søde og nørdede kollegaer
Da vores CEO er en aktiv del af alle teams, vil dine arbejdsopgaver også tage dig med rundt i hele virksomheden.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Skrive referat og lave opfølgning på kundemøder
Håndtering af CEOs kalender, mail, møder og opgaver
Korrekturlæsning
Office management
Controlling: rykkerliste, udlægsbilag, økonomisk rapportering og afstemning
Rapportering af nøgletal: nye kunder, brugere, churn, etc.
SaaS metrics
Vi forventer ikke, at du kan alt i forvejen, og derfor får du også en solid oplæring. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og lyst til at forme og tage ejerskab på rollen som personlig assistent for vores CEO. Derudover ser vi gerne at du:
Arbejder struktureret og detaljeorienteret
Har sans for planlægning og koordinering
Er lærenem og proaktiv
Er god til at formulere dig skriftligt
Taler både dansk og engelsk flydende
Er mødestabil og pålidelig
Stillingen er 37 timer/ugen på vores kontor på Staunings Plads 3, København V.
Ansøgning
Send gerne en motiveret ansøgning, CV samt evt. anbefalinger eller referencer. Vi gennemgår ansøgningerne og inviterer til samtale løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.
This job comes with several perks and benefits