Hos Leadtime ApS hjælper vi vores kunders salgsteam med at få succes ved at segmentere og validere leads. Vores fokus har hidtil været på den udadgående salgsmodel (outbound), men nu leder vi efter en person med de rette kompetencer, som kan sætte skub i vores inbound-afdeling og hjælpe vores kunder med få kontakt til leads, som har henvendt sig gennem SoMe, PPC og SEO. Vores mål er at skabe de bedste forudsætninger for vores kunders salgsteam – gennem inbound, outbound eller begge dele.
Mere ansvar og mulighed for at sætte dit eget aftryk?
Leadtime ApS søger en ny medarbejder til rollen som Head of Inbound.
Vi forestiller os, at du har arbejdet med en bred vifte af marketingkanaler med henblik på leadgenerering, herunder Facebook, LinkedIn og Google Ads og e-mailmarketing.
Din primære opgave vil være at opbygge den rette organisationen omkring inbound-teamet. Det indebærer rekruttering af de rette talenter og ledelse af marketingspecialister, og derfor er ledelseserfaring vigtig. Herudover kommer du også til at arbejde med kundefastholdelse, opnåelse af budgetter og virksomhedens strategi.
Arbejdsopgaver:
Ledelse og opbygning af selskabets digitale marketingteam/salgsteam
Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere
Træning og videreuddannelse af medarbejdere i marketingteamet
Opfølgning på målsætninger og performance vedrørende salg og kvalitet af kampagner i samarbejde med den adm. direktør
Pitch til nye og eksisterende kunder
Opbygning af kundedatabase
Afholdelse af kundemøder
Eksekvering af digitale kampagner for kunder
At indgå i virksomhedens ledergruppe
Ansvar for opnåelse af budgetter og kundefastholdelse
Leadtime ApS
Du vil blive en del af en virksomhed, som hurtigt har fået fodfæste i markedet og har onboardet de første kunder. Vores ambitioner er store, men vi skal have det sjovt på vejen, og vi fokuserer derfor på at opbygge et team, hvor man gerne bliver til en sen fredagsbar og hygger sig med kollegaerne.
Vi har kontor i en hyggelig baggård i Mariendalskvarteret på Frederiksberg.
Hvis du finder arbejdsopgaverne interessante og mener, at du har kvalifikationerne til jobbet, så tilbyder vi en stilling, hvor du vil få ansvar fra dag ét og bliver udfordret hver eneste dag.
This job comes with several perks and benefits