Er du vild med online markedsføring? Kan du lide at arbejde med mange forskellige opgaver? Så er du måske den rette person til at overtage rollen som marketing- og kontormedarbejder, når vores nuværende digitale alt-mulig-dame går på barsel. Vi håber at finde en dygtig person, som har lyst til at blive en værdifuld spiller i vores team af nørder her på kontoret i Egå.
Tidsbegrænset stilling (12 mdr.)
Ønsket tiltrædelse: 1. september
Som vores nye marketing- og kontormedarbejder får du først og fremmest en grundig oplæring i de områder, som du kommer til at arbejde. Jobbet er alsidigt og består blandt andet af:
Vedligehold af hjemmeside og andre online kanaler (herunder sociale medier)
Kundesupport for kunder i TolkePlan (læs mere om det her)
Udarbejdelse af diverse materialer, fx tilbud eller PowerPoints
Der er altså ikke tale om en klassisk marketing-, kontor- eller support-stilling, men en god blanding. Det giver dig en spændende og varierende arbejdsdag, hvor du får lov at dykke ned i mange forskellige ting. I nogle perioder er der travlt i supporten, og i andre perioder har du mere tid til at arbejde på vores markedsføring.
Vi forventer ikke at kunne finde en 1:1 erstatning af vores nuværende medarbejder, men vi håber at finde en, der kan håndtere de tre nævnte arbejdsområder.
For at være et godt match til opgaverne, er det vigtigt at du:
Har et højt niveau på skriftligt dansk
Har et øje for grafisk æstetik
Kan udføre simple grafiske opgaver
Har erfaring med at sætte hjemmesider op i CMS
Har erfaring med online markedsføring
Er detaljeorienteret og grundig
Kan lide at være hjælpsom over for kunder
Er nem at lære op i et nyt IT-system
Det er ikke så vigtigt for os, at du har den helt rigtige uddannelse – det er vigtigere, at du passer ind i teamet, har et godt humør og har lyst til at lære noget nyt.
Vi er lige nu 8 medarbejdere i firmaet, men vi vokser lige så stille. Efiware leverer webudvikling inden for især e-commerce og skræddersyede løsninger, og derfor er der en overvægt af kodenørder i virksomheden. Lige nu er vi 5 personer inden for kodning, 1 chef og 1 marketing- og kontormedarbejder (alt-mulig-mand).
Stemningen på kontoret er god, vi hører musik, og de fleste drikker en masse kaffe (det behøver man ikke for at passe ind). Vi laver løbende små arrangementer uden for arbejdstid, fx spilaften. Derudover holder vi selvfølgelig julefrokost og sommerfest, hvor vi plejer at have det rigtig sjovt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet!
Vores kontor ligger på Dalsagervej 25C i Egå.
Den daglige arbejdstid ligger i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 17.00 (fleksible mødetider)
Ansættelsen er begrænset til cirka 12 mdr. men med mulighed for at blive en uundværlig del af holdet og dermed blive ansat i en fast stilling.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer.
Vi ønsker, at du kan tiltræde fra 15. august, 1. september eller aller-senest 15. september 2020.
This job comes with several perks and benefits