Er du struktureret og god til at styre projekter sikkert i mål? Er du god til at kommunikere med både kunder og it-afdeling? Og vil du være med til at demokratisere det finansielle system? Så er du måske vores nye Business Development Manager. Du vil blive del af en spændende startup i hastig udvikling, hvor du vil få stort ansvar og medindflydelse fra første dag - samtidig med at du nyder godt af en arbejdsplads med stærkt fællesskab, holdånd og en mission om at gøre verden til et bedre sted.
Lendino er Nordens første crowdfundingplatfom til erhvervslån. Vores it-system, Smallbrooks, er en “crowdfunding platform as a service”, der gør det nemt, hurtigt og billigt at få sin egen skræddersyede crowdfundingplatform. Vores ambition er at gøre Smallbrooks til den ledende globale it-løsning til crowdfunding. Og så synes vi alle, at crowdfunding er en fed måde at demokratisere det finansielle system, fjerne overflødige mellemmænd og give “crowden” magten tilbage. Det gør verden til et bedre sted.
Vi har travlt i Smallbrooks-afdelingen, og vi har brug for din hjælp til at håndtere de mange it-opgaver, som nye og gamle kunder afføder. Du vil arbejde tæt sammen med vores CEO og vores Customer Relationship Manager, og sammen vil I skulle stå for alt andet end selve it-udviklingen.
Hver ny crowdfundingplatform betragter vi som et separat projekt, og der er behov for struktureret og ansvarlig projektstyring for at få kundens ønsker til produkt, tidsplan og økonomi til at hænge sammen. En stor del af arbejdet går ud på at få afdækket kundernes behov og ønsker og få dem omformuleret til noget, it-afdelingen kan arbejde med. Projekter ændrer sig altid undervejs, og du vil derfor løbende skulle kommunikere og forventningsafstemme med både kunder og kolleger og sørge for at balancere kundens ønsker til produkt og tidsplan med it-afdelingens ressourcer, it-mæssige begrænsninger og andre igangværende projekter. Her er det vigtigt, at du formår at holde fast (på en pæn måde) over for både kunder og kolleger, når ting udvikler sig på en anden måde end forventet eller noget ganske enkelt ikke kan lade sig gøre.
En arbejdsuge består primært af at kommunikere med potentielle, nye og gamle kunder og med it-afdelingen, samt at styre de mange igangværende projekter. I mindre grad vil der også være være behov for markedsanalyser, udarbejdelse af salgsmateriale, afvikling af reklamekampagner, forhandling med kunder, udarbejdelse af kontrakter, udsendelse og opfølgning på fakturaer, ekstern kommunikation (hjemmeside, sociale medier osv.), repræsentation på konferencer o.l. og generelt lobbyarbejde. Disse opgaver deles med vores CEO og vores Customer Relationship Manager, og hvem der præcis gør hvad, finder vi ud af baseret på kompetencer og interesser. I det hele taget arbejder vi meget agilt. Måske er det derfor, at ingen dage er ens.
Du behøver således hverken erfaring med it eller salg, da der primært er tale om generalistopgaver. Det er dine personlige egenskaber, der er afgørende: Du skal være god til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige typer mennesker, der hver især har forskellige ønsker og behov, og du skal være struktureret og god til at bevare overblikket i stressede situationer. Da vi kun er ganske få mennesker til at varetage mange opgaver, er det desuden vigtigt, at du er selvkørende, opsøgende og ansvarlig.
Vi er et lille team på 10 (inklusive dig). Vi har ikke store budgetter, men vi hygger os sammen og sørger altid for at fejre vores succeser. Lendino har eksisteret i syv år, men vi har fortsat masser af startup-ånd. Der er et meget fladt hierarki, og alles mening tæller.
Du får masser af frihed, fleksibilitet og mulighed for at få ansvar fra første dag. Vi har fuld tillid til hinanden, og vil gå langt for at hjælpe dig med at få familie- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, så længe du passer dine opgaver. F.eks. er der gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Du får seks ugers ferie og desuden fri på banklukkedage. Du får adgang til Copenhagen Fintech Lab’s faciliteter (herunder en fantastisk frokostordning, god kaffe osv.) og mange arrangementer. Endelig er der mulighed for at få en del af lønnen i form af medejerskab i virksomheden.
Din ansøgning skal indeholde:
Motiveret ansøgning/følgebrev (1-2 sider)
CV (1-2 sider)
Kort beskrivelse (½ side) af en situation, hvor du har brugt nogle af de evner, du mener er vigtige for dette job. Det er lige meget om det er et projekt fra et tidligere job, planlægning af en spejdertur eller et oprydningsprojekt derhjemme.
Valgfrit, men ses gerne (især hvis du er forholdsvis nyuddannet): Eksamensbevis og karakterudskrift.
Vi gennemgår løbende ansøgninger og inviterer interessante kandidater til første og anden samtale. Der er ingen skarp deadline for at søge: Det er vigtigere for os at finde den helt rigtige end at finde en hurtigt.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt Esben Bistrup Halvorsen på tlf. 23 74 20 26.
This job comes with several perks and benefits