Er du en ambitiøs og dygtig studerende - og en haj til kommunikation og sociale medier? Kan du engagere unge studerende og ansatte inden for social- og uddannelsesområdet? Vil du være med til at udvikle en ny professionel NGO med eksperter fra DK og udlandet? Så er det dig vi leder efter! Raido er ny non-profit organisation, der er etableret i 2019 for at udvikle nye ambitiøse indsatser, så flere udsatte unge får en uddannelse og skaber sig et godt liv i fællesskab.
Raido er fuld i gang med at designe og afprøve de første nye indsatser i tæt samarbejde med uddannelser, fx SOSU H i København, HF på KBH Syd i Hvidovre og SOSU Herning.
Raido er stiftet af Steffen Thybo Drostgaard (DANSIC, UNLEASH, NDC), der sammen med Jens Riis Andersen (Partner, McKinsey & Co) og Anne Kjær Skovgaard (tidl. Udviklingschef, Sociale Kapitalfond) udgør bestyrelsen.
Til dagligt er vi et lille, ambitiøst team, der eksekverer i højt tempo på vores kontor på Amager eller online.
Vi forestiller os at du...
...har drive og er sulten på at lære nyt. Du er studerende, kan arbejde selvstændig, struktureret, og har ideelt:
mindst 1 års erfaring fra videregående uddannelse eller lign. med fokus på kommunikation og formidling
stærke skriftlige formidlingsevner både til online kanaler og i længere produktioner, fx rapporter
professionel erfaring med at skrive nyhedsbreve, SoMe og lignende formidlingsopgaver
kendskab til og erfaring med grafiske design, video og podcast er en fordel, men ikke et krav
passion for at gøre en forskel for udsatte unge
appetit på at udvikle dig som del af et lille, dynamisk
mulighed for at arbejde fuldtid (37t) om ugen i ca. 5-6 måneder
Du kan ideelt set starte allerede 15. april (ikke et krav)
Hvad tilbyder vi dig?
Som praktikant hos Raido får du mulighed for at bidrage til udviklingen af nye banebrydende indsatser, der får udsatte unge godt gennem uddannelse og et bedre liv i fællesskab.
Mere konkret tilbyder vi dig:
Stærk personlig kompetenceudvikling og sparring
Mulighed for at lede møder og dialog med partnere og eksperter, fx fra Danmark og udlandet
Plads til selvstændighed og lærerige udviklingsopgaver
Arbejdsplads i KBH ved Amager Strand Metro
37t med høj fleksibilitet fx ift. at arbejde hjemmefra
Mindre løntillæg til SU
Dine hovedopgaver bliver at:
Styrke Raido’s eksterne kommunikation med fokus på partnere og interessenter på uddannelsesområdet
Bidrage til kommunikationsstrategi og produktion af centralt indhold, fx til Nyhedsbrev, SoMe, rapporter
Styrk Raido’s online tilstedeværelse løbende
Strukturere, planlægge og koordinere nyheder og historier i overensstemmelse med Raido’s formål
Deltage i møder evt. præsentere/facilitere efter behov
Ansøg ved at sende tre ting:
(A) en motiveret ansøgning på 1 side, (B) CV med relevant erfaringer fra studie, arbejde og evt. fritid og (C) karakterer fra din uddannelse i PDF-format.
Ansøgninger gennemgås løbende, så det er en fordel at sende hurtigst muligt. Samtaler fra 7. april.
This job comes with several perks and benefits