Radiobotics er et fremadstormende Health Tech startup hvis formål er at forbedre kvalitet og minimere tidsforbrug på hospitalet, til gavn for både personale og patienter. Vi udvikler og implementerer algoritmer til hjælp og beslutningsstøtte til radiologer og beskrivende radiografer i forbindelse med beskrivelse af muskuloskeletale (MSK) røntgenbilleder, med et fokus på øget effektivitet og diagnostisk kvalitet.
Data er nøglen til udvikling af automatiserede analyser af alle medicinske billeder - både med hensyn til såkaldt træningsdata, som er de røntgenbilleder hvorfra algoritmerne lærer at genkende mønstre og diagnoser, men også indtegning, annotering og beskrivelser der fortæller hvad i billederne algoritmen skal fokusere på.
Vi søger nye radiologer der kan hjælpe os med retrospektiv annotering af digitale røntgenbilleder. Arbejdet aflønnes på timebasis, er meget fleksibelt og kan fungere sideløbende med anden ansættelse.
Arbejdsopgaver:
Læsning og annotering af 2D digitale MSK røntgenbilleder ved brug af en internt udviklet platform.
Give tilbagemelding på brugeroplevelsen af de produkter vi udvikler.
Give tilbagemelding på opbygning og indhold i vores automatisk genererede beskrivelser.
Den ideelle kandidat vil
Være læge med radiologisk specialisering
Have arbejdserfaring med læsning og beskrivelse af røntgenbilleder, specielt af MSK systemet
Arbejde individuelt og detaljeorienteret
Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive en del af en ung virksomhed med et stærkt momentum og et dynamisk og uformelt miljø. Du vil blive en del af vores radiologi hold, som blandt andet inkluderer to øvrige læger dedikeret til data annotering. Vi arbejder med mange korte deadlines, er pertentlige omkring vores arbejde og den mulighed vi har for at hjælpe både læger, hospitaler og patienter ved at anvende teknologi intelligent.
Vi gennemgår løbende ansøgninger og afholder interview efterhånden som ansøgningerne kommer ind.
This job comes with several perks and benefits