Vil du være en del af en førende og hurtigt voksende fintech-virksomhed? Trives du med at smøge ærmerne op og arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden stræber efter at blive endnu bedre og mere effektive og innovative? Kan du lide at arbejde i en virksomhed, der er gennemsyret af et højt teknisk fokus i alt fra brugerflade og salg til markedsføring og analyse? Vil du gerne arbejde sammen med engagerede kollegaer og samtidig tage et stort ansvar? Så er vi den arbejdsplads, du søger!
Vi leder nu efter en velskrivende tekstforfatter der vil være med til at udvikle vores indhold, målrettet både kunder og søgemaskiner. Vi er åbne for fuldtid eller deltid, det vigtigeste er at vi finder den rigtige kandidat.
Måske har du et par års erfaring med copywriting og søgemaskineoptimering. Måske er du i gang med en lang eller mellemlang uddannelse og søger studiearbejde? Eller måske er du nyuddannet og har brug for relevant erhvervserfaring?
Det vigtigeste er, at du er god med ord og kan arbejde effektivt individuelt men samtidligt er en stærk holdspiller Arbejdet vil som udgangspunkt foregå på vores kontor på Store Kongensgade 84 i København.
Du vil rapportere til Lendos Head of Marketing og være en del af vores marketing team.
Dine ansvarsområder bliver bl.a.:
At producere indhold til vores hjemmeside – målrettet kunder og søgemaskiner.
At optimere eksisterende indhold.
At overvåge SEO-performance.
At analysere nye potentielle emner vi kan skabe indhold omkring.
Dine kvalifikationer og personlige egenskaber
Vi forventer, at du kan skrive i et fejlfrit og levende sprog, og har et vist kendskab til søgemaskineoptimering. Praktisk erfaring med SEO er et plus men ikke et must.
Du suger ny viden til dig med iver og trives i et miljø, hvor humøret er højt. Du er desuden konkurrenceminded, en pro aktiv selvstarter og kan elske sporten i at overvåge, hvordan vores indhold klarer sig på Google.
Derudover forventer vi:
At du er engageret og målrettet og får tingene gjort.
At du kan arbejde detaljeorienteret i et højt tempo med korte deadlines.
Tager ansvar og arbejder selvstændigt, når det er påkrævet.
Det tilbyder vi:
Du har en unik mulighed for at være med til at opbygge en innovativ og fremgangsrig fintech-virksomhed.
Det bedste af to verdener: at arbejde i et lille dynamisk og spændende start-up men med et produkt, der allerede er prøvekørt i andre lande med support og ressourcer fra Schibsted Media Group.
Du vil arbejde med dygtige, sjove kollegaer og bidrage til et godt socialt miljø.
Lækre kontorfaciliteter i det centrale København.
Frokostordning.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
I din ansøgning bedes du fremhæve:
Hvorfor du har søgt jobbet?
Hvad netop du kan bidrage med?
Vi vil løbende holde samtaler med kandidater til stillingen, så ansøg nu, hvis du tænker, at jobbet er noget for dig!
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte Head of Marketing, Louise Hübertz Wright.
This job comes with several perks and benefits