Brænder du for at give god service? Har du sans for problemløsning? Så kan det være lige præcis dig, vi leder efter! Intempus er en ung, tech virksomhed, der tilbyder en timeregistrerings platform til store og små virksomheder, og vi knokler for at skabe værdi for vores kunder hver eneste dag. Vi er i rivende udvikling og udvider løbende teamet, men vi mangler dig – en serviceminded, sympatisk supporter med masser af energi.
Du vil blive en del af vores fantastiske support team og få en vigtig rolle i virksomheden. Som supporter vil du være bindeleddet mellem Intempus og vores kunder, og du er derfor i en position, hvor du kan gøre en forskel for vores kunder hver eneste dag. Derfor er det vigtigt, at du har et problemløsnings mindset, vægter god service, er sympatisk samt professionel.
VI TILBYDER
En ung og spændende arbejdsplads med højt til loftet
En solid oplæring i supportfunktionen samt kompetenceudvikling
Lækker kantineordning
Central beliggenhed i Aarhus (eller København)
Skønne kollegaer og sociale events
DEN IDEELLE KANDIDAT
Er serviceminded og har stor tålmodighed
Er problemløsningsorienteret og kan sætte sig i kundens sted
Er engageret og lyttende i forhold til at hjælpe kunder
Har en god it-forståelse
Har gerne erfaring med ERP-systemer
Har et godt humør og er udadvendt
Taler flydende dansk og engelsk
ARBEJDSOPGAVER
Supportere kunder via telefon, chat og mail
Hjælpe kunder med opsætningen af tillægsmoduler i deres system
Hjælpe nye kunder i gang med Intempus
I Intempus vægter vi udvikling højt – både personlig og professionelt – og derfor er det vigtigt for os, at du vokser med opgaven. Således kan du hen ad vejen selv være med til at forme din stilling ud fra dine ambitioner og kompetencer.
This job comes with several perks and benefits