Jeg er foredragsholder med store ambitioner - og du skal hjælpe mig med at ekspandere mit reach 🙌 Gennem foredrag, video, sociale medier og børnebog arbejder jeg med formidling af håbefulde fremskridt inden for teknologi, videnskab og global udvikling. Selvom folk tilsyneladende elsker mine produkter, er efterspørgslen uacceptabel lav, fordi jeg ikke formår at positionere mig rigtigt og sige de rigtige ting på den rigtige måde til de rigtige mennesker.
Jeg bruger mange timer ugentligt på research af fremskridt inden for teknologi, videnskab og global udvikling, både for at forberede mig til mine foredrag, men også bare fordi jeg ikke kan lade være: Jeg elsker at dele min viden og research med andre, fordi jeg kan se at den empower folk til at forestille sig en anderledes og bedre fremtid, end den virkelighed vi alle bombarderes med i nyhederne.
Min viden overrasker og giver håb - og jeg får ægte, positiv respons på min formidling i det hele taget - men jeg når overhovedet ikke langt nok ud: Selvom jeg er aktiv på sociale medier, har været i Go'Morgen Danmark to gange i år, afholdt en TEDx-talk og udgivet verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed kender alt for få mennesker til mig, og jeg har alt for svært ved at kommunikere helt præcist, hvad det egentlig er, mine produkter kan.
Derfor har jeg brug for din hjælp til at:
Opbygge mit personlige brand: Jeg skal have samlet Denis Rivin, OCOC, Of Course Off Course, #ActualNews, kritisk optimisme og Folkes Fremtidsrejser under ét stærkt brand.
Definere målgrupper og kanaler: Jeg synes mine produkter og min viden er relevant for samtlige levende mennesker. Selvom jeg måske har ret, virker det bestemt ikke til at være måden at fange folks opmærksomhed på i 2020.
Udvikle min ultimative indpakning: Hvad er det helt præcist, af alle de ting jeg taler om, der er mest attraktivt for folk? Hvad er mine hovedbudskaber og overskrifter? Hvad er mine value propositions og det mest interessante ved mig?
Indgå partnerskaber: Jeg burde for længst have slået mig sammen med andre, større spillere der er på en lignende mission - hvis først jeg har min ultimative indpakning i orden kan vi finde de helt rigtige og tage fat på dem på den rigtige måde.
Om jobbet
Jobbet er lønnet, men du skal være drevet mere af casen og skaberkraft end af pengene. Hvor høj lønnen er, og hvor mange timer jobbet vil kræve må vi forhandle os frem til
Vi arbejder med en tidsfrist, der hedder året ud: Jeg vil gerne starte 2020 på det stærke fundament, vi to har opbygget
Om vi mødes nogle timer om ugen, hvor du har forberedt dig grundigt på forhånd, eller om vi sidder sammen hele dage af gangen, er op til dig: Jeg er tilknyttet et mega lækkert kontor ved Dronning Louises Bro, hvor du er velkommen i perioden
Om dig
Du er en sej person med integritet, erfaring og bedrifter under bæltet
Du er nysgerrig og socialt anlagt
Du har tid til at dedikere dig denne case året ud
Du er bekendt med best practice inden for branding, marketing og kommunikation
Ansøg
Jeg forventer, at du sætter dig ind i min case. Tjek følgende ud, inden du ansøger:
Min TEDx: https://youtu.be/OegU1sSxd44
Min hjemmeside: www.ococ.dk
Min #ActualNews på video: https://www.youtube.com/channel/UCzc_rbrlHETSEITBz56Gyuw
Min børnebog: www.fremtidsrejser.dk
Ansøgning sendes her i TheHub. Opstart hurtigst muligt, interviews gennemføres løbende. Spørgsmål rettes til mig på denisrivin@gmail.com eller 61711713 .
Generiske og uambitiøse ansøgninger besvares ikke.
Tak :)
This job comes with several perks and benefits