Helphouse.io beliggende i Odense søger sælger til at varetage salg til kunder i EMEA. Kan du sælge konsulentydelser til kundeservice? helphouse.io arbejder i et interessant marked: Optimering af Zendesk gennem konsulentydelser. Vi sælger og tilpasser Zendesk, samt udvikler apps og integrationer til Zendesk. Vi hjælper store danske brands med at optimere deres Zendesk, fx TV2 Play, Salling Group og Schneider Electric, er vilde med de forbedringer, det medfører i deres kundeservice.
På 2 1/2 år er helphouse.io vokset fra halvanden til sytten ansatte. Vi er markedsledende og du skal være med til at sikre denne position.
Du kan fremvise gode salgsresultater og har lysten, evnen og viljen til at generere omsætning ved gode kunder. Du har lyst til at hjælpe virksomheder og organisationer med at forbedre deres kundeservice. Og så trives du i en nystartet virksomhed, hvor talenter har store udfoldelsesmuligheder.
Vi bor i lækre lokaler på havnen, tæt på Odense banegård.
Vi tilbyder
Frie rammer til at præge egne arbejdsopgaver
Attraktiv løn baseret på erfaring
Performancebaseret bonusstruktur uden loft
Korte og uformelle beslutningsveje
Struktureret onboardingforløb med tilknyttet mentor
Lækker frokostordning og massageordning
Øl/vand i køleskabet og ubegrænset premium kaffe
Sociale arrangementer (tit konkurrenceprægede), der af og til ender med en vild bytur
Arbejdsopgaver
Solution selling af Zendesk licenser og tilhørende konsulentydelser
Ca. 30% outbound salg herunder cold calling og deltagelse på messer mm.
Salg til inbound leads
Kvalificering af leads
Rådgivning om konsulentydelser og licenser til Zendesk
Analysere eksisterende Zendeskinstallationer og afdækning af opsalgsmuligheder
Personlig branding på LinkedIn
Hvad tilbyder du?
Erfaring med BTB salg til SMB, MM og gerne Enterprise
Eksisterende netværk, du kan bruge i dit salg
Forretningsforståelse og evnen til at sætte sig ind i nye forretningsområder
Gerne erfaring med salg af abonnementsbaserede/SaaS/cloudbaserede IT løsninger
Målbare salgsresultater i tidligere ansættelser
Flydende dansk og engelsk i skrift og tale. Gerne tysk
Gerne erfaring med Zendesk eller anden helpdeskløsning
Du har kørekort
Du er
Selvstarter, der elsker at skabe gode salgsresultater
Vild med salg og har positiv og engageret indstilling
God til at skabe og bevare gode relationer
God til at finde løsninger, som giver vindere på begge sider af bordet
God til at tale med fremmede og god til at lytte
En konkurrenceminded holdspiller
Hos helphouse.io ser vi i høj grad på om du passer ind i vores værdier og om du har potentialet til realisering af vores mål. Din personlighed er mindst lige så vigtig som dine erfaringer og faglige kompetencer. Selvom vores ambitioner er høje, så vil vi gøre meget ud af at være en fantastisk arbejdsplads. Som nystartet virksomhed er vi ikke på plads med alle forretningsgange, men her er højt til loftet og vi kan lide at grine og bruge fritid sammen.
Hvis du vil vide mere, så skriv til CSO Rune Ersgard eller ring på +49 177 9778831.
Vi kalder til samtale løbende, så søg nu bare. Du risikerer at blive inviteret til kaffe.
This job comes with several perks and benefits