Medarbejder til opstart af kontor i Aarhus

Salary Competitive

nofipa(PANTSAT) blev stiftet i december 2018. Vi er vokset hurtigere end forventet og har med succes rejst både ekstern investering og lånekapital. Vi er tre stiftere, som alle arbejder fuldtid – og vi søger nu en fjerde person, der i fællesskab med en stifter kan få os godt i gang i Aarhus.


Er du født med et iværksættergen og kunne du tænke dig et job med stort ansvar fra dag 1?

Du kommer til at være med fra starten, når vi åbner kontor i Aarhus. Du får mulighed for at sætte dit præg på alt lige fra indretning af kontoret til markedsføringstiltag lokalt som nationalt. Vi er en ung virksomhed og har stadig meget at lære – det er derfor vigtigt, at du er initiativrig og har lyst til at tage aktiv del i udviklingen af virksomheden.

 

Om os

nofipa blev stiftet i december 2018. Vi er vokset hurtigere end forventet og har med succes rejst både ekstern investering og lånekapital. Vi er tre stiftere, som alle arbejder fuldtid – og vi søger nu en fjerde person, der i fællesskab med en stifter kan få os godt i gang i Aarhus.

 

Vi gør illikvide genstande likvide

Vores omdrejningspunkt er at frigive værdi i genstande. Det gør vi i dag gennem to koncepter:

· PANTSAT.DK, hvor vi tilbyder en udbetaling mod sikkerhed i genstande – et billigt, fleksibelt og gennemsigtet alternativ til lån og kassekredit.

· STRAKSSALG.DK, hvor vi tilbyder at købe genstande straks med henblik på videresalg – en god løsning for kunder, der ønsker (i) at slippe for besværet med at sælge og (ii) at få penge i hånden med det samme.

En kernekompetence i vores virksomhed er derfor vurdering af genstandes værdi. Vi er som udgangspunkt åbne for alle typer genstande, så du vil stifte bekendtskab med både iPhones, computere, dyre ure, designertasker, designer møbler, smykker, motorcykler, biler og meget mere.

 

Om dig

Du er ambitiøs, motiveret og handlekraftig, og har på sigt lyst til at overtage ansvaret for den daglige drift af kontoret i Aarhus.

 

Vi ser helst, at du:

· Har en købmand gemt i dig, da en central del af arbejdet består i at købe og sælge brugte genstande,

· Motiveres af ansvar og ikke er bange for en hverdag i højt tempo med mange bolde i luften,

· Har flair for kundeservice og trives med direkte kundekontakt,

· Er rimelig vant til at bruge it-systemer, herunder tryg ved at lede efter informationer på nettet, være aktiv på flere kanaler (e-mail, chat, sms, ip-telefon), og benytte Microsoft Office-pakken, og

· Er indstillet på rejseaktivitet til og fra kontoret i København efter behov.

 

Derudover er det en bonus, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring med:

· Markedsføring (online såvel som offline),

· Grafisk arbejde (f.eks. Photoshop),

· Programmering (f.eks. NodeJS).

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter kvalifikationer med mulighed for præstationsbaseret bonus.

 

Ansøgning

Send dit ansøgning og CV gennem The Hub. Har du spørgsmål, så send en e-mail til info@nofipa.dk eller ring til Sander Rasmussen på +4531262580.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
PANTSAT.DK

Vores virksomheds overordnede formål og langsigtede mål er at gøre penge nemmere og bedre tilgængelige for alle. Vores værdi kommer af at løfte både nuværende kundebehov bedre end andre løsninger på markedet, samt adressere et samfundsmæssigt dødvægtstab. Eftersom der er en stigende efterspørgsel på adgang til her-og-nu finansiering. Vi vil løse disse udfordringer ved at gøre penge tilgængelige gennem deres værdigenstande. Vores koncept kan bedst sammenlignes med en pantelåner.

Read more about PANTSAT.DK

company gallery image