Markedførings- og branding praktikant

Salary Competitive

FundBricks.com er en dansk crowdlending platform som sikrer finansiering til sunde, danske ejendomsprojekter ved at matche disse med et stort netværk af investorer. Vi ønsker at skabe værdi og vækst ved at hjælpe med den fornødne finansiering til at realisere gode og spændende ejendomsprojekter, og ved at give almindelige danskere adgang til et attraktiv rentemarked. Og vi har travlt... Vil du være med?


Praktikforløbet er deltid eller fuldtid, og forløber over en periode på minimum 3 måneder. Der vil efterfølgende være mulighed for en deltids- eller fastansættelse. Du får stor mulighed for at udvikle og påvirke strategi for branding, kommunikation og markedsføring - og vi lytter gerne på dig.

Lidt om arbejdsområderne

  • Udarbejdelse og lancering af opslag på Facebook/LinkedIn samt nyhedsbreve
  • Opsætning og optimering af segmenteret paid ads på Facebook/LinkedIn
  • Branding og deltagelse i strategisk udarbejdelse af markedsføringsmateriale på tværs af alle kanaler - Herunder relevant værdiskabende content
  • Videoproduktion - Evt. hvis du selv er god foran et kamera
  • Brugerundersøgelser og user-driven innovation (Hvis du kender til det)
  • Ideer til offline materiale og events
  • + hvad du ellers selv kan finde relevant for at give en god oplevelse og for at opbygge vores brand

Din profil

  • Du studerer marketing, kommunikation eller lign. og kender til (nogle af) ovenstående opgaver - Men praktisk erfaring er vigtigere end uddannelse
  • Du er flydende i dansk, og kan også læse korrektur for andre
  • God skribent og kan formulere komplicerede forhold på en enkelt måde
  • Har god energi, er "ja-siger", holdspiller, struktureret og selvstændig til at overholde deadlines

Det tilbyder vi dig

FundBricks.com består at et senior team med mange års erfaring indenfor stiftelse og opbygning af startups (helt fra bunden - og vi har prøvet alle fejlene), ledelse, opbygning og vækst af SMV'er, finansielle produkter, investeringer, ejendomme, fonde, jura, programmering, online/offline markedføring, tech/web, SaaS, hardware, software, internationalisering og meget andet.

Med denne praktikantstilling er det vores klare målsætning at vi kan lære noget af hinanden. Vi er interesseret i at dele ud af al den erfaring vi har fra en lang række virksomheder. vi håber at du kan lære en masse af at arbejde sammen med os, og der er ingen dumme spørgsmål.

Du vil primært arbejde sammen med vores CBO og CTO, men du kan forvente at blive inddraget som en del af det samlede team meget hurtigt. Vi har nogle klare og ambitiøse mål og vil gerne inddrage dig i disse. Samtidig får du stor mulighed for selv at indrette din arbejdsdag.

Vi glæder os til at høre fra dig :)

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
FundBricks.com

FundBricks gør det muligt for investorer at udlåne deres formue til attraktive danske ejendomsprojekter til en høj rente og med kort løbetid. Vi forbinder ejendomsudviklere med investorer til fælles glæde og gavn. Vi gør det lettere for både ejendomsudviklere, at sikre den fornødne kapital til at realisere gode og spændende ejendomsprojekter, og for almindelige danskere, at forøge deres opsparing uden eller med minimal aktiv forvaltning.

Read more about FundBricks.com

company gallery image