Salary Competitive

Hos Efiware får du dygtige kolleger - et arbejde, der er sjovt at gå på, og spændende opgaver. Vi er et udviklerhus i Egå, Aarhus - men vores kunder er spredt ud over hele landet. Opgaverne spænder bredt på tværs af Saas-produkter og e-commerce-løsninger samt almindelige præsentationswebsites. Vi arbejder ofte med nogle af de nyeste teknologier. Fællesnævneren er Drupal, som er vores speciale.


Ønsker du dig, at….

  • have det sjovt, når du går på arbejde? 
  • have dygtige kolleger at sparre med? 
  • have nok opgaver at rive i? 

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er der en stor chance for, at du passer godt ind i vores team. Hos Efiware er vi nemlig en flok glade nørder, som er meget passionerede omkring vores arbejde. På kontoret er der god stemning og en god sammenhæng mellem frihed og ansvar. 

Lige nu står vi dog med en positiv udfordring: Vi har pænt travlt. Det betyder, at vi mangler en ny kollega til at være med til at løse de mange opgaver. 

Vi søger derfor en erfaren webudvikler, som både kan bidrage til den gode stemning, og som kan være med til at føre projekterne i hus. 

Hvad kommer du til at arbejde med? 

  • Back-end programmering (PHP/ Drupal/ Symfony/ Laravel) 
  • Front-end programming (Angular/JavaScript/ HTML/ CSS (+ LESS/ SCSS))
  • Databaser (MySQL)
  • Evt. mulighed for at arbejde med systemadministration (Linux-landskaber)

Hvordan bliver det at arbejde hos Efiware? 

Som udvikler i en mindre virksomhed tør vi godt garantere dig, at du bliver en central del af virksomheden. Her er både plads til platte ordspil og tid til fordybelse. Du vil opleve, at der altid er mange spændende projekter i gang. Vi bruger ikke bureaukratiske arbejdsgange – i stedet handler vi på vores gode idéer og lærer af vores fejl undervejs. 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Attraktiv lønpakke 
  • Kompetente kolleger
  • Et job hvor du bliver hørt
  • Personlig og faglig udvikling
  • Attraktiv arbejdsplads i Egå, der er let at komme til.

I det hele taget kan du forvente at få en arbejdsplads, hvor vi også laver sociale ting såsom at spille CS:GO og Minecraft, nørde med IoT devices, spille pool eller tage ud at spise. 

Kom forbi og hils på 

Hvis du gerne vil have en fornemmelse af, om stedet er noget for dig, er du mere end velkommen til at komme forbi og hilse på. Der er altid kaffe og energidrik på lager (hvis man er til den slags, det er ikke noget krav). 

Sådan scorer du jobbet 

Send din portfolio gennem the Hub. Du skal også medsende en kort, motiveret ansøgning samt dit CV og andre dokumenter, du måtte finde relevante at vise os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udviklingschef Nikolaj Stockholm på nst@efiware.com eller på tlf. 28 18 11 61. 

Vi indkalder kandidater til samtale løbende. Med andre ord: Hvis du læser dette jobopslag og er interesseret, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Du kan starte, så snart du kan. Vi er meget fleksible på den måde.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
Efiware ApS

Efiware er et udviklerhus i Egå, Aarhus. Vores kunder er fordelt over hele landet - sågar enkelte i udlandet. Vi leverer webudvikling i mange afskygning - alt lige fra e-commerce-projekter over SaaS-løsninger til websites til vores kunder. På kontoret møder du en flok glade udviklere - der er en god og nørdet stemning. Her er både plads til fordybelse og at grine med hinanden. Vi glæder os til at byde flere udviklere velkommen på holdet.

Read more about Efiware ApS

company gallery image