Bærnholdt er et innovativt digitaltbureau i rivende udvikling og vi søger derfor en Tech Lead til at hjælpe med at sætte retningen og niveauet for vores løsninger. I jobbet vil du komme til at have berøring med mange forskellige projekter og hjælpe vores udviklere med at tage de rigtige beslutninger i samarbejde med vores CEO og projektledere. Du er selv med til at definere rammerne og vi forventer derfor også et stort engagement. Fangede vi din opmærksomhed? Læs vores CEOs beskrivelse nedenfor.
Jeg søger den skarpeste og mest ambitiøse Tech Lead til mit IT-firma, Bærnholdt.
Den person, jeg søger, skal, i et tæt samarbejde med mig, agere ’spillende træner’ og bl.a. definere niveauet for løsningerne, holde fremdrift i projekterne, kvalificere estimater og sprint-planlægning, styrke vores processer omkring code reviews og deployment, sikre medarbejdernes løbende kompetenceudvikling samt bistå i arbejdet med at vækste teamet med flere dygtige medarbejdere.
Du skal elske PHP og helst have et stærkt kendskab til Laravel (eller tilsvarende), du har gerne ledelseserfaring og måske vigtigst af alt, så har du en smittende gejst. Du er nysgerrig på nye teknologier, men du anerkender samtidig værdien af at løse problemer med kendte værktøjer i situationer, hvor deadline eller budget kræver det.
Du skal være klar til at tage et stort ansvar, og du skal befinde dig godt i et miljø, hvor vi går op i at have tætte relationer og en afslappet og humoristisk tone fuld af dårlige jokes.
Vi har brug for dig hurtigst muligt, men vi har samtidig tid til at vælge den rigtige kandidat til denne centrale rolle.
Lyder det som noget for dig (eller en du kender), så smid en besked i min retning, så vi kan indlede en dialog.
#jobs #php #laravel #developers
This job comes with several perks and benefits