Practio er inde i en kraftig udvikling, og har behov for at styrke vores økonomifunktion. Vi søger derfor en knivskarp bogholder til selvstændigt at varetage Practio's bogholderi, inkl. tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere.
Stillingen indeholder almindelige bogholderiopgaver, herunder bogføring, løn, betalinger, moms m.v., og desuden løbende kontakt med vores samarbejdsapoteker omkring afstemning af periodeopgørelser.
Der er tale om en bred stilling med både interne og eksterne kontaktflader, som kræver en person med erfaring som bogholder, som er åben og serviceminded og arbejder meget selvstændigt og initiativrigt. Du befinder dig godt i et meget dynamisk miljø hvor konstant forandring er en del af hverdagen. I tæt sparring med vores Finance Director og vores CEO vil du blive aktivt involveret i både selskabets daglige drift og strategiske udvikling.
Ideelt har du erfaring med e-conomic og dataløn, men det vigtigste er at du er grundig og selvstændig, og at du kan bibeholde solidt overblik og godt humør selv når tempoet er højt. Flydende dansk i skrift og tale er et krav.
For den rette kandidat kan dette enten være en deltids- eller en fuldtids stilling. Vi prioriterer meget højt at skabe en fleksibel dagligdag for hele vores team, og vi garanterer et dynamisk arbejdsmiljø med masser af spændende udfordringer, som løses i tæt samarbejde med gode kolleger.
This job comes with several perks and benefits