Gennem syv år har vi med et lille mandskab og stor ambition succesfuldt ændret spillereglerne i bilbranchen og udfordret nogle af Internettets største virksomheder i 10 Europæiske lande. Som Product Owner hos AutoUncle vil du få en afgørende rolle i AutoUncles yderst kompetente udviklingsteam på 5 full-stack udviklere.
Vi vokser stærkt og leder derfor efter en ambitiøs Product Owner som, sammen med udviklingsteamet, skal sikre en fortsat høj kvalitet i vores produkter til forhandlere og forbrugere. Hos AutoUncle arbejder vi med SCRUM og har en stor stolthed i vores Lean Startup tilgang til produktudvikling.
Som Product Owner vil du få stor indflydelse på, hvordan AutoUncles platform udvikler sig. Dit arbejde vil støtte millioner af mennesker i deres jagt på en ny bil via web og mobil apps. Derudover vil du få et indgående kendskab til hverdagen som sælger eller marketingansvarlig hos en bilforhandler. Dit arbejde vil få en direkte indflydelse på arbejdsgangene hos vores kunder, som strækker sig fra små til store forhandlere i Danmark og i udlandet.
AutoUncle som arbejdsplads
AutoUncle er en prisvindende startup med rødder i Aarhus og store internationale ambitioner. Vi tror på, at vi kan blive den mest brugte platform til at facilitere problemfri handler i Europa og oplever i øjeblikket stor vækst i flere lande. Bliver du ansat hos AutoUncle, vil du få 30 internationale kolleger, med forskellig baggrund, som i det daglige primært kommunikerer på engelsk.
Vores tilgang til arbejdet er meget eksperimenterende og vi er hver dag optaget af, hvordan vi kan bruge kvalitativ og kvantitativ feedback til at forbedre vores produkter, processer og os selv. Kulturen i virksomheden værdsætter udvikling, ambition, mod, medmenneskelighed, nysgerrighed og tydelighed.
Dine menneskelige kvalifikationer
Du er en dygtig kommunikatør med sans for detalje. Din drivkraft for at skabe bedre løsninger er en stærk motivation og du foretrækker at gøre det gennem et team af kompetente kolleger. Du ved, at feedback er nøglen til at udvikle gode produkter og du er komfortabel med at opsøge input gennem brugertests eller ved at gribe telefonen og ringe til en kunde.
De mennesker du tidligere har samarbejdet med fortæller, at du er god til at lytte og er interesseret i at forstå hvad andre tænker og føler. Du kan godt lide at planlægge og bruger logik og prioritering til at navigere gennem komplekse problemstillinger.
Din erfaring
Løn efter kvalifikationer.
This job comes with several perks and benefits