Er du enig i, at software som en service er den rigtige måde at tænke produkt og forretningsudvikling i dag, kan du få brugeroplevelser og visuelle virkemidler til at gå op i en højere enhed og har du erfaring med JavaScript-frameworks såsom Vue, React og Angular? Så har vi en ledig stilling til dig hos SpotOn Marketing, hvor du skal med til videreudviklingen af en ny SaaS-løsning til lokale virksomheder i Danmark - og måske uden for de danske grænser på sigt.
SpotOn Marketing søger en nytænkende og visuel Frontend-udvikler, der har lyst til at blive en del af vores livlige kontor i København og besidder en iver efter at videreudvikle den visuelle identitet for en ny software på markedet, der skal ændre måden lokale virksomheder driver forretning i en digital tid. Og bevæge vores bureau i en mere SaaS-orienteret retning.
Vi er et digitalt bureau og gazellevirksomhed i vækst med mere end 50 ildsjæle, kontor i København og Århus og mere end 500 kunder i Danmark. Vores vigtigste opgave er at hjælpe lokale virksomheder med at drive forretning i en digital tid – derfor leverer vi online markedsføring, webdesign og software i hele Danmark.
Du kommer til at blive en vigtig del af vores SaaS-løsning, SpotOn Live, der giver lokale virksomheder indsigt i deres forretning og marketing samt rådgiver dem i henhold til at tage deres næste træk. Der er tårnhøje ambitioner og visioner for SpotOn Live, der allerede bruges aktivt af hundredvis af danske virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du tænker nyt og stort – for det gør dine kolleger også.
Hvem er du?
Du kan lide idéen om at arbejde for en virksomhed i vækst, da det skaber de rette forudsætninger for en SaaS-succes, hvor du kan være med allerede i startfasen. Derudover foretrækker du kvalitetskode. Og du tænker kreativt og visuelt, hvorfor du ved hjælp af grafisk design og visuelle virkemidler kan få brugere til at finde vej i et kompliceret softwaresytem og give dem en god oplevelse. Derudover må du også gerne være udadvendt, smilende samt motiveret af at arbejde på vegne af lokale virksomheder.
Din profil ser gerne sådan her ud:
Her er din nye stilling
Som Frontend-udvikler kommer du til spille en vigtig rolle på et dedikeret team, der hver dag arbejder for at udvikle SpotOn Live og gøre oplevelsen bedre for de lokale virksomheder, der virkelig har brug for et go-to-sted i den digitale verden. Derudover kommer du løbende til at udvikle dig gennem ugentlige uddannelsesdage og udviklingscamps- og konferencer i Danmark og udlandet.
Din stilling hos SpotOn Marketing kommer til at indebære:
Hvad tilbyder vi?
This job comes with several perks and benefits