Om stillingen
Til et nyt projekt inden for iværksætteri og innovation søger vi en Ecosystem Manager.
Du kan både komme fra det etablerede erhvervsliv eller startup-miljøet. Mest afgørende for os er, at du har mod på at udvikle et koncept fra opstartsfasen.
Kernen af projektet handler om at skabe et miljø i hovedstadsområdet, hvor iværksættere, investorer, erhvervsledere og forskere skubber fremtidens forretningsudvikling på vej.
Jobstart vil være i begyndelsen af 2017. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Som Ecosystem Manager kommer du til at trække på Rainmakings øvrige team, der tæller erfarne iværksættere, udviklere og specialister inden for partnerskaber, marketing og kommunikation. Vi har en åben kultur, hvor vi deler vores ideer og sammen fører dem ud i livet.
Arbejdsopgaver
Styre en proces fra projektbeskrivelse til eksekvering og lancering.
Sikre udvikling, implementering og optimering af nye arbejdsgange og strukturer.
Være ansvarlig for at ansætte og motivere et mindre, dagligt team.
Have ansvar for den overordnede økonomi og budgettering i samarbejde med vores bogholderi samt Rainmakings ledelse.
Den ideelle ansøger
Du er udpræget handlingsorienteret.
Du har en iværksættermentalitet, der sikrer gåpåmod og et øje for løsninger.
Du har en god dag, når du ser en nytænkende forretningsidé blive til virkelighed.
Du har erfaring med drift af et fysisk fællesskab i den private eller offentlige sektor.
Du sætter en dyd i, at deadlines altid overholdes, og har det i virkeligheden bedst, når tingene bliver gjort dagen før, de er lovet.
Du er et strukturmenneske.
Du har god økonomisk forståelse og føler dig hjemme i Excel.
Du skriver og taler flydende dansk og engelsk.
Ansøgning
Send en kort, skarp ansøgning + CV til Managing Director Kristian Justesen: kj@rainmaking.io
Vi behandler ansøgningerne løbende, så der er ingen grund til at vente. Vi sigter efter at underskrive ansættelseskontrakten ved udgangen af december og senest i begyndelsen af det nye år.
Se mere om vores aktiviteter på
rainmakingloft.dk
rainmaking.io
thecamp.io
fintechlab.dk
This job comes with several perks and benefits