Traede er en B2B salgsplatform for modebrands, der effektivt hjælper brands med at styre og håndtere deres B2B salg. Vi arbejder hårdt og hurtigt, og er meget ærekære omkring vores arbejde. Vores mission er at blive den online B2B salgsplatform, som alle brands ønsker at bruge.
Skab succes for Traede som ansvarlig for PR og Marketing
Traede leder efter den rette person til at skabe og varetage brandingen af Traede som go-to platformen for brands i modebranchen. Den rette person er idérig, har tonsvis af talent og tænder på tanken om, at finde ud af hvordan Traede skal brande sig selv. Stillingen er ulønnet, og vi leder derfor efter en der kan se værdien i at få lov til at drive og udvikle sin egen stilling hos Traede. Vi er fleksible omkring antal timer, og er åbne overfor et eventuelt praktikophold i forbindelse med uddannelse.
Hos Traede vil du få en unik mulighed for at opbygge dit netværk med journalister og medier, da du får ansvar for at skrive historier og pressemeddelelser som medierne har lyst at bringe. Dette vil samtidig forbedre dine skriftlige færdigheder, og øge dit kendskab til forskellige typer af platforme - offline såvel som online.
Du vil også skulle stå i spidsen for at komme med nye og kreative vinkler på hvordan Traede skal brande sig selv. Du har derfor lyst til at arbejde med digitale værktøjer, og kan se fornøjelsen i at lave lækkert content, som skaber positiv opmærksomhed omkring Traede.
Vi arbejder tæt sammen med vores kunder i Traede. Den rette person har derfor lyst til at arbejde sammen med brands som Heliot Emil, Les Deux, Weekend CPH, Andersen-Andersen, og en masse andre fantastiske brands. Du vil få en bærende rolle i dette samarbejde, da det er vigtigt at dit arbejde afspejler, at vi værdsætter og forstår vores kunder og modebranchen.
Som den ansvarlige for PR og Marketing i Traede vil du desuden skulle yde rådgivning til og sparre med nøglepersonerne i Traede. Efter en introperiode, hvor du kommer godt ind i rollen, og får forståelse for Traede, vil du løbende overtage mere og mere ansvar, indtil du har det fulde ejerskab over din rolle. Når dette er opnået vil det i overvejende grad være dig som ved og forstår hvad der vil være det rigtige for Trade, når det kommer til det kommunikative arbejde.
Det praktiske
Hvis du synes at ovenstående lyder spændende, så skynd dig at klikke på den grønne I’m interested knap, så vender vi tilbage til dig. Du er også velkommen til at kontakte Customer Success Manager, Niklas Joensen, på nj@traede.com eller 31363801.
Vi ansætter lige så snart vi finder den rette person!
This job comes with several perks and benefits