Vi søger en super passioneret, selvkørende og dygtig backend udvikler. Har du erfaring med Rails, node.js eller Elixir kan se dig selv som en del af en ung og dynamisk virksomhed med højt til loftet, og ønsker du et job, hvor dine udviklingsevner på daglig basis vil blive udfordret, så er du måske den nye kollega, vi leder efter.
Hvad vi tilbyder
Hos Shape vil du blive en del af en mindre virksomhed, der er præget af et ungt, dynamisk og meget ambitiøst team af medarbejdere. Du vil få en hverdag, hvor dine kompetencer vil blive udnyttet fuldt ud, og det er derfor væsentligt, at du er typen der er selvkørende, proaktiv og tør kaste dig ud i nye udfordringer og teknologier. Du er med andre ord drevet af at ville lære nye ting.
Du får et stort ansvar for at drive dine egne projekter i mål, og du vil få rig mulighed for at præge den interne kultur, samt være med til at forme Shape i fremtiden.
Dine arbejdsopgaver er med fokus på backend udviklingen, men der vil sideløbende være behov for, at du også håndterer drift og support.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du er er nyuddannet på et IT-relevant studie eller allerede besidder en lignende funktion, men ønsker nye udfordringer. Du har allerede erfaring med backend/web udvikling og gode evner indenfor forskellige teknologier. Har du gode erfaringer med Rails, node.js eller Elixir, er dette en stor fordel, hvorfor du bør gøre tydeligt opmærksom på det i din ansøgning. Andre relevante teknologier:
Vi forventer, at du formår at arbejde selvstændigt og er omhyggelig omkring dit arbejde. Derudover er du resultatorienteret og ambitiøs, du trives med forandringer og du er i stand til at tænke kreativt og kan arbejde med komplekse løsninger.
Arbejdstid
Jobbet er på fuld tid, 37 timer pr. uge med start hurtigst muligt, og der vil blive indkaldt løbende til samtaler.
Hvordan ansøger du?
Send en ansøgning vedlagt CV til job@shape.dk og skriv "Backendudvikler" i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat - så send din ansøgning så hurtigt som muligt.
Vedlæg meget gerne et eksempel på en tekst, du har skrevet, og angiv venligst, hvor du har set jobopslaget. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Philip Bruce på telefon 29 72 10 09.