Vi startede Dinero i 2013 med visionen om at blive Europas førende leverandør af værktøjer til små virksomheder, der gør dem i stand til selv at lave deres daglige bogføring uden nogen form for viden om regnskab. Det gør vi ved at crowdsource data og finde mønstre i den måde, som virksomheder bogfører på – og så give denne viden til alle andre virksomheder. Og da vi kører med en freemium-model, får vi cirka 100 nye virksomheder på hver dag, der giver os meget data at arbejde med.