ClearVoyage er en platform, som hjælper skibsejere og rederier i hele verden med at optimere deres shipping-forretning. Vores mission er at udvikle en platform som kan bringe shipping-industrien ind i det 21. århundrede. Dette er især vigtigt i en tid hvor verden ændrer sig hurtigt og hvor nuværende løsninger er gået i stå.
ClearVoyage er et spin-off fra tech-virksomheden Wine Dark Sea. Det er struktureret som et joint venture mellem Wine Dark Sea og to af de største navne i shipping-verdenen.
Sammenlagt beskæftiger disse virksomheder hundredvis af mennesker med 18 kontorer i 9 lande, med aktiviteter i mange flere.
Selvom de tre virksomheder har rødder i forskellige dele af den maritime sektor, har vi lagt vores kræfter sammen for at genopfinde måden shippingvirksomheder verden over administrerer deres flåder.
Det startede tilbage i 2018, da vores CTO, Anders, og CEO, Alex, mødtes i en shippingvirksomhed i Singapore. Her oplevede de begge frustrerende udfordringer med de nuværende software-løsninger. Det kunne simpelthen ikke passe at software i tydelig 90’er-stil, stadig skulle bruges til at drive kerneforretningen hos virksomheder der flytter gods for milliarder om året.