Loyalty Key er førende inden for udvikling og drift af loyalitetsprogrammer i Norden, hvor SparNord og TRYG er blandt vores vigtigste kunder. Vi er en ung, dynamisk virksomhed i rivende udvikling.
Vores kernekompetence er at lave white label-loyalitetsløsninger, og medarbejdernes fagligheder og kompetencer rækker over alt fra hardcore programmering til design og markedsføring. For at blive ved med at udvikle vores produkter og være first mover på loyalitetsmarkedet mangler vi en dygtig PHP-udvikler - en sand webarkitekt med erfaring i at bygge den næste generation af web-applikationer.
Vil du være vores nye nøglemedarbejder?
For os er det en selvfølge, at du har helt styr på dine objektorienterede metoder og kender dine MVC udenad, men vi vægter også, at der er et match mellem dig og de personlige kvaliteter, vi sætter højt: Du har gode samarbejdsevner, er resultatorienteret og proaktiv.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab på 25 personer, der har hovedkontor lige ved Københavns Rådhusplads. Her arbejder vi alle hen mod det samme mål: At blive ved med at være på forkant med kundernes behov og at eksekvere på det.
Du kommer til at sidde sammen med resten af IT-afdelingen, et team på pt. 6 medarbejdere, hvor vi går op i at skabe gode rammer, en uformel stemning og en ånd, hvor vi kan tage selvstændige beslutninger, men løfter i flok. Det er et krav, at du har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Dine primære opgaver vil være, at:
Arbejde og videreudvikle vores eksisterende løsninger
Implementere ny funktionalitet, værktøjer og platforme
Forbedre og optimere eksisterende løsningers stabilitet (performanceteste, automatiserede tests mv.)
Følge ”best practices” i udviklingen
Code review og sparring med kollegaer
Indgå i planlægningen og implementeringen af nye projekter
Du ligger i spændet mellem backend og frontend
Du forstår at tænke et software projekt igennem fra arkitektur til praktisk implementering
Du er hjemmevant i Laravel eller lignende
Du har erfaring med REST API’er.
Du har erfaring med git og versionering af kode
Du er ikke bange for at byde ind med nye idéer og har den faglige ekspertise til at underbygge dine argumenter
Du forstår at argumentere for valgene bag din løsning og trives med konstruktiv kritik og sparring
Du kan tage en opgave fra start til slut. Herunder, at estimere tidsforbrug og planlægge opgaven samt implementere din kode uden, at gå på kompromis med hverken performance eller kvalitet
Tech-stack, vi hovedsagligt arbejder i
PHP7/8, MySQL, Gitlab (Git, CI/CD), WordPress, Laravel, Vuejs, Elasticsearch, Kibana
Hvad kan vi tilbyde dig?
Mulighed for at komme med på en spændende rejse i en proaktiv virksomhed, hvor de eneste begrænsninger skyldes manglende argumenter. Her er højt til loftet, og vores udgangspunkt er, at alt kan lade sig gøre.
Vi arbejder med de nyeste teknologier og har gang i en masse fede projekter, som spænder bredt, og du kommer til at kunne bidrage aktivt i designbeslutning og fremadrettede valg af teknologier.
Hvis du er den rette nøgle i vores bundt, og har lysten til det, vil du på sigt have mulighed for at kunne specialisere og udvikle dig i virksomheden.
Det er desuden et plus hvis du har kendskab til
WordPress
GraphQL
PHPUnit eller andre former for automatiserede tests
LAMP-stacken
Vagrant
Elasticsearch (ELK stacken)
CI/CD (Vi bruger Gitlab og deres integrerede CI miljø)
This job comes with several perks and benefits