Erfaren newbizz B2B Senior Account Manager søges til rådgivende salg af E-learning
Vil du være med til at indtage B2B markedet for E-learning i hele Norden og kan du se dig selv være en del af en hastigt vækstende Scale-up virksomhed med bl.a. serie-iværksætter Martin Thorborg i ejerkredsen? Så har du nu muligheden. Vi søger en erfaren Senior Account Manager til løsningssalg af et unikt stærkt produkt inden for digital kompetenceudvikling målrettet top 1.000 danske virksomheder.
Slut med kedelige (fysiske) kurser
Visionen er ikke til at tage fejl af – vi er Netflix for online kurser målrettet erhvervslivet. Og vi er godt på vej. Efter blot 3 år er kundebasen gået fra 0 til +150.000 betalende brugere. Referencelisten tæller nogle af landets største virksomheder såsom ISS, Dansk Industri og Securitas. Vi er ekstremt stolte af det, vi har opnået til dato, men ambitionerne er langt større. Derfor søger vi nu efter endnu et salgstalent til vores vinderhold.
Hvilken rolle får du?
Du bliver en vital del af et stærkt salgsteam, som udover dig rummer 6 dygtige salgskolleger. Dit salg skabes igennem newbizz-møder som afholdes såvel online som fysisk med direktører og HR-chefer. Forvent at holde minimum 10 ugentlige kundemøder, hvor langt de fleste bookes af vores dygtige mødebookere og af vores marketingsafdeling, som løbende understøtter dig med kampagner og digitale leads. Du skal dog ikke være for fin til selv at løfte røret og booke møder, hvis dette er nødvendigt. Du får selvstændigt budgetansvar og skal drive hele salgsprocessen fra lead til underskrevet kontrakt, herunder:
Afholde kundemøder (online og fysisk)
Etablere stærke relationer til HR- og C-Level beslutningstagere i nogen af Danmarks største virksomheder og hjælpe dem med at tænke e-læring ind i deres strategi for kompetenceudvikling
Udarbejde af tilbud
Salgsopfølgning og pipelinestyring (vi bruger Pipedrive CRM)
Kontraktforhandling og -indgåelse
Hvilken profil søger vi?
Du har bevist, at du kender vigtigheden af at bearbejde rette købscenter og evner at identificere nøglepersonerne i beslutningsprocessen i store virksomheder. Som person er du udadvendt, proaktiv og formår at inspirere og skabe værdifulde relationer blandt kolleger og kunder. Derudover forventer vi at:
Du har minimum 5 års B2B salgserfaring med nysalg til større virksomheder – meget gerne fra en SaaS virksomhed
Du har en stærk forretningsforståelse og kan begå dig troværdigt på C-Level niveau
Du kan dokumentere ekstraordinært gode salgsresultater fra løsningssalg
Du er særdeles god til at skabe relationer. Du opfattes naturligt som en troværdig rådgiver og er god til at afdække kundens behov - og matche dette med en værdiskabende løsning for kunden
Du har en stærk salgsteoretisk værktøjskasse og evner at omsætte teori til praksis
Du har kørekort til personbil
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en spændende virksomhed i hastig vækst, hvor der er ultrakort fra tanke til handling. En af vores vigtigste værdier er, at alle skal elske at komme på arbejde. Vi holder derfor en masse sociale arrangementer og har en særdeles uformel kultur med masser af (dårlig) humor! Derudover får du:
Mulighed for at blive en del af en Scale-up i hastig vækst, hvor hverdagen konstant skifter og hvor udviklingsmulighederne er ubegrænsede
Nye lækre lokaler
Gratis fitness
En ekstraordinær lækker frokostordning og mulighed for billig take-away
Luksuskaffe, frugt og sodavand ad libitum
En åben og flad kultur, hvor high-performance og høj trivsel går hånd i hånd
Løn: God fast grundløn + bonus
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Borupvang 9, 2750 Ballerup
Ansøgningsfrist: 8. januar 2021, men send meget gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Om GoLearn
GoLearn er en scale-up virksomhed inden for E-learning med base i et nyt lækkert kontordomicil i Ballerup. Vores mission er at bidrage til at løfte erhvervslivets konkurrenceevne ved at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at efteruddanne deres medarbejdere. Vi har 10 millioner+ i funding samt et ultraskarpt investorhold i ryggen anført af serie-iværksætteren Martin Thorborg. GoLearn-familien rummer i dag 16 seje og dygtige medarbejdere med en gennemsnitsalder på 32 år. Om kort tid skal vi være 30+ medarbejdere og vækste til hele Norden – din rolle bliver helt afgørende for at fortsætte vækstkurven.
This job comes with several perks and benefits