Ambitiøs mødebooker søges til salg af E-learning (grundløn 25.000 kr.)

Salary Competitive

Vil du være en del af en hastigt vækstende Scale-up virksomhed med bl.a. serie-iværksætter Martin Thorborg i ejerkredsen? Vi søger et ambitiøst salgstalent, der kan hjælpe os med at indtage B2B markedet for E-learning i hele Norden.

Slut med kedelige (fysiske) kurser

Visionen er ikke til at tage fejl af – vi er Netflix for online kurser målrettet erhvervslivet. Og vi er godt på vej. Efter blot 3 år er kundebasen gået fra 0 til +150.000 betalende brugere. Referencelisten tæller nogle af landets største virksomheder såsom ISS, Dansk Industri og Securitas. Vi er ekstremt stolte af det, vi har opnået til dato, men ambitionerne er langt større. Derfor søger vi nu efter endnu et salgstalent til vores vinderhold.

Hvilken rolle får du?

Du bliver en vital del af et stærkt salgsteam, som udover dig rummer 5 dygtige salgskolleger, der sammen brænder for gøre fremtidens læring digital. Du bliver ansvarlig for at afdække behovet for digital kompetenceudvikling og online træning hos mellemstore og store danske virksomheder. Dit primære mål er at booke newbizz møder til vores Senior Account Managers via telefonen. Aktivitetsniveauet forventes at være højt, men vi er ikke interesseret i pistolsalg og smarte salgsvendinger. Du skal i stedet kunne begå dig troværdigt på C-Level niveau og kommunikere professionelt med direktører og HR-chefer, som er beslutningstagerne for indkøb af vores online kurser.   Vi lægger rigtig mange kræfter i intern træning og i at videreudvikle dit talent inden for salg og kommunikation, så du kan vokse i stillingen. Vi håber, du på sigt kan tage næste skridt i din salgskarriere hos os. Måske er du vores fremtidige Senior Account Manager?

Hvilken profil søger vi?

  • Du har minimum 1 år erfaring med telefonisk opsøgende salg eller mødebooking

  • Du er velformuleret

  • Du har en god forretningsforståelse og kender vigtigheden af at få kontakt til rette beslutningstager

  • Du har gå-på-mod og højt energiniveau

  • Du er ambitiøs og vil gerne blive endnu dygtigere til salg

  • Dansk som modersmål

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en fast grundløn på kr. 25.000 + en attraktiv bonusordning. Du får et job med store udviklingsmuligheder i et særdeles dynamisk miljø, hvor tonen er uformel og hvor der er højt til loftet. Derudover får du:

  • Mulighed for at joine en Scale-up i hastig vækst, hvor hverdagen konstant skifter og hvor dine udviklingsmuligheder er ubegrænsede

  • Nye lækre lokaler

  • Gratis fitness

  • En ekstraordinær lækker frokostordning og mulighed for billig take-away

  • Luksuskaffe, frugt og sodavand ad libitum (jeps, gælder også Red Bull)

  • En åben og flad kultur, hvor high-performance og en sjov arbejdsdag går hånd i hånd

  • Løbende salgstræning, der kan være med til at skabe din kometkarriere i salg

Praktiske informationer

Arbejdstid : 37 timer, 8:30 - 16:30 (fredag til kl. 16)

Løn                    : Fast grundløn på kr. 25.000 + bonus

Tiltrædelse             : Hurtigst muligt

Arbejdssted           : Borupvang 9, 2750 Ballerup

Ansøgningsfrist   : 24. december (hvad skulle man ellers lave juleaften!), men send meget gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.


Om GoLearn

GoLearn er en scale-up virksomhed inden for e-learning med base i et nyt lækkert kontordomicil i Ballerup. Vores mission er at bidrage til at løfte erhvervslivets konkurrenceevne ved at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at efteruddanne deres medarbejdere. Vi har 10 millioner+ i funding samt et ultraskarpt investorhold i ryggen anført af serie-iværksætteren Martin Thorborg. GoLearn-familien rummer i dag 16 mega seje og dygtige medarbejdere i alderen 20-43 år. Om kort tid skal vi være 30+ medarbejdere og vækste til hele Norden – din rolle bliver helt afgørende for at fortsætte vækstkurven.

For more information or questions please contact us at mbl@golearn.dk or phone number +45 70 60 55 58

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
GoLearn.dk

GoLearn er “Netflix for online kurser” målrettet det danske erhvervsliv. Ambitionen er at gøre kompetenceudvikling spændende og nemt tilgængelig. Vi har ca. 2.400 videoer på vores platform og mere end 1.200 betalende virksomheder, herunder flere af landets største virksomheder såsom Securitas, Berendsen, ALDI og GLS. Vi har til dato rejst 10 millioner fra et hold af investorer anført af serie-iværksætteren Martin Thorborg og vækster kraftigt. Vi er pt. 16 personer og vi forventer at fordoble det antal indenfor de næste 12-18 måneder. Vi søger lige nu efter de rigtige personer, som drømmer om at blive en del af et startup - læs mere her golearn.dk/job

Read more about GoLearn.dk

company gallery image