Hos Emplate søger vi en kommunikationspraktikant med masser af gåpåmod til at udvikle vores virksomhed og produkt, optimere vores interessentkommunikation og indtage det store udland.
Arbejdsopgaverne kan tilpasses dine passioner og ønsker, men du kommer blandt andet til at arbejde med:
Udvikling af content og strategi til en række kanaler som web, blog, inbound marketing og sociale medier, læringsbanke eller e-mail automation
Kontinuerlig opsnusning, research og produktion af cases og nyheder til interessenter
Branding af Emplate som betroet rådgiver og ekspert i digitalisering af retailindustrien
Research og dataanalyse ifm. brugerundersøgelser eller nye markeder
Community management – f.eks. etablering og drift af brugerpaneler
Opbygning og drift af læringsbank til interessenter
Event management – udvikling og facilitering af events for interessenter og potentielle kunder
Problemløsning i forbindelse med udvidelse til nye markeder i Europa
Du er i gang med en kommunikationsfaglig uddannelse og vil omsætte din teoretiske viden til praktiske kompetencer – og du er ikke tilfreds med en lunken praktikperiode fyldt med indkøbsture, kaffebrygning og ad hoc-ærinder. Du trives med varierende arbejdsopgaver, ønsker at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og tør tage initiativ, chancer og ansvar.
Om du er kreativ og skarp på skæve idéer, analytisk og vild med mønstre og data eller en målrettet og fokuseret arbejdshest er ikke vigtigt – bare du brænder for at udvikle dig selv, din praktikvirksomhed og dine kolleger.
Du er desuden skarp i tekst og tale på både dansk og engelsk.
Vi arbejder for at skabe bedre oplevelser for forbrugere i shoppingcentre i hele verden. Derfor har vi udviklet The Mall Engagement Platform, der skaber personlig og relevant dialog mellem kunder og butikker i shoppingcentre. I øjeblikket bruger cirka 70% af alle danske shoppingcentre vores platform til at skabe bedre kundeoplevelser og med en håndfuld internationale kunder er vi nu klar til at indtage Europa.
Dine opgaver består af kommunikation til netop disse kunder – centerchefer, marketingkoordinatorer og centerledelser – men du vil også komme til at arbejde med andre interessenter som butikspersonale, kunder i shoppingcentre og retailkæder.
Vi er et ambitiøst team på 13 fra Danmark, Letland, Polen og Serbien. De fleste sidder på kontoret i Aarhus mens enkelte arbejder remote. Virksomheden er i hurtig vækst, men vi elsker vores kunder og team højt – og derfor lader vi ikke væksten gå på kompromis med vores vigtigste mål: At være den bedste arbejdsplads for vores ansatte og den bedste leverandør i branchen.
Forventet tiltrædelse er 1. februar. Stillingen er ulønnet med mulighed for erkendtlighed.
Vi håber, at du vil bruge størstedelen af de cirka 37 timer om ugen på kontoret i Aarhus, men er meget fleksible i forhold til hjemmearbejde og arbejdstidspunkter, ligesom vi naturligvis kan tage højde for dit studie eller eksaminer.
Der er muligheder for at fortsætte i et studiejob efter endt praktik.
Ansøg via The Hub eller send os din ansøgning og dit cv på mailen nedenfor.
Ansøgningsfristen er d. 31/1-2021, men finder vi den rette kandidat rykker vi hurtigt - så send os endelig din ansøgning med det samme.
This job comes with several perks and benefits