Dataanalytiker med forretningsforståelse og meninger om journalistik

Salary Competitive

Zetland er lykkedes med at skabe en brugeroplevelse omkring journalistik, som mange – især yngre – danskere elsker. Til det hold, der hver dag arbejder på at udvikle fremtidens journalistik med tilhørende forretningsmodel, leder vi nu efter en ny kollega til analyse og visualisering.


ZETLAND SØGER EN dataanalytiker med ambitioner om at drive vores analyse-, forudsigelses-, og visualiseringsspor i samarbejde med direktøren. Du kommer til at eje et stort og velstruktureret datasæt og levere indsigter, analyser og visualiseringer til videreudviklingen af vores nyhedsplatform, der gør digital journalistik menneskelig.

Det vil blive din opgave i samarbejde med direktøren at udvikle Zetlands analysestrategi. Du kommer til at arbejde med alle hjørner af den moderne journalistik: fra redaktionelle analyser og forudsigelser, over produktanalyse og BI, til engagementsmålinger og tragtanalyser. Din værktøjskasse indeholder SQL og visualisering, og du forstår potentialet i regressioner og neurale netværk.

Det er vigtigt, at du elsker hele processen fra dataopsamling til visualisering og at du både kan tænke strategisk og have fingrene i tallene.

MEN I VIRKELIGHEDEN ER DET ALLERVIGTIGSTE MÅSKE, at du også synes, at journalistik er vigtigt. Du skal have holdninger (gerne kritiske) til, hvordan medier tænker, og journalister arbejder. Hvis du interesserer dig for samfundet, leverer vi til gengæld den sjoveste og mest meningsfulde arbejdsplads, du kan forestille dig. Flad struktur, fællessang hver morgen, høj vækst, internationalt udsyn og fuld fart frem mod at give nysgerrige mennesker det overblik, de drømmer om, i en verden fuld af støj.


Hvad for en baggrund forestiller I jer, at jeg har?

Vi forestiller os at du har en videregående uddannelse f.eks. fra IT-universitetet eller CBS. Men har du en overraskende baggrund, så glæder vi os til at høre om din vej ind i dataanalyse.

Måske er du programmør eller forretningskonsulent, måske er du statistiker eller data scientist, måske er du noget femte. Måske har du erfaring med brugeradfærdsanalyse, splittests og personalisering, og du er helt sikkert teknisk stærk og vant til at arbejde med store sæt.

Du er givetvis

  • Iværksætterlysten ­– du motiveres af at skabe humlebier, der flyver. Du elsker den klarhed og motivation, som den rette analyse af tallene kan give. Det har været en god dag, når en af dine projektioner eller bekræftede hypoteser, viser sig at holde i produktion.

  • Nørdet omkring tal og analyse ­– du interesserer dig for måder at visualisere og motivere ved hjælp af tal.

  • Æstetiker og serviceorienteret – du kommer til at arbejde sammen med danmarks bedste journalister, programmører, designere og kommunikatører, og dine charts og dashboards matcher dem.

  • Ikke et brilliant asshole – du ved, at samarbejde og kommunikation er nøglen til at undgå siloer, og du er nysgerrig og åben overfor andres fag- og personligheder.

Hvordan bliver min hverdag?

Du arbejder efter et roadmap, som du selv definerer i samarbejde med direktøren, og dine stakeholders kommer fra hele organisationen: redaktion, udvikling og engagement. Du arbejder med vores datakilder (primært Postgres og BigQuery) i de tools, du foretrækker. Og så kommer du til at have det aldeles sjovt med os andre; både til hverdag og ikke mindst når vi fejrer vores succeser.

Altså, skal jeg lave dashboards, eller skal jeg nørde machine learning?

Forhåbentlig begge dele med tiden. Vi forventer, at du både har lyst til at afsøge fremtidens retning og til at lave gode dashboards, men det er ikke sådan, at du skal varetage to fuldtidsjobs.

Hvad er Zetland for en virksomhed, og hvor høj er lønnen?

Vi kæmper for at give danskere perspektiv og mening i en kaotisk verden. Vi når hver uge 3 procent af danskerne, runder 20.000 betalende medlemmer i 2020, hvoraf en tredjedel er under 30 år gamle. Vores næste mål er at blive et uundværligt medie for mindst dobbelt så mange.

Vi har lyd- og videostudier, to hårdtarbejdende kaffemaskiner og en opvasketjans, der går på tur. Der er international opmærksomhed om vores projekt, vi er økonomisk bæredygtige, og vi vokser hver måned. Du kan læse mere om de journalistiske principper, der driver vores produkt her.

Der er godt 30 medarbejdere på Zetland, en flad struktur og et fantastisk sammenhold. Du ville nok kunne tjene mere ved at arbejde med retargeting på et glat bureau i indre by, men vi er fair og ved, hvad gode folk er værd.

Vi sætter pris på medarbejdere, der også bliver inspireret uden for arbejdspladsen, så vi hjælper med at sørge for, at det er muligt at holde fri.

Hvordan med stemningen og kollegerne?

Godt du spørger. Du bliver en del af et megaspændende forsøg på at smelte redaktion, digital platform og læsere sammen, så du kommer helt tæt på hele organisationen.

Her er enormt rart at være. Hvis du går op i demokratiet, drømmer om at bidrage til en bedre fremtid og interesserer dig for, at teknologi bliver til gavn snarere end til skade for den næste generation og ... alt sådan noget, så er det samtidig meningsfuldt. Det er en ret fin kombination.

For more information or questions please contact us at tav@zetland.dk or phone number 51909850

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
Zetland ApS

Zetland is a young Danish media company dedicated to digital journalism as a force of good.   Zetland.dk is a subscription-based online service, delivering daily publications of high quality feature journalism, written by a team of gifted journalists, publishing on a custom-built platform that integrates our members in the editorial process in every way imaginable.

Read more about Zetland ApS

company gallery image