Vil du være en del af et passioneret startup og lære, hvad det kræver at arbejde i et startup? Så har vi det helt rigtige job til dig. Vi hjælper 200+ udlejere med at administrere 3000+ lejemål. Vi har hovedsæde i hjertet af København, og har de tre største VC’s i DK som investorer, sammen med flere private investorer. Med automatisering garanterer vi langt færre fejl end den traditionelle branche og giver derfor udlejere mere tid i deres hverdag. Og endnu bedre; Vi gør det til en ⅕ af prisen!
Med en vækst på mere end 30%, hver måned siden december 2018, går det stærkt hos Proper. Derfor søger vi nu endnu en student assistant til vores Customer Success team. Som en del af Customer Succes vil du sammen med resten af teamet være ansvarlig for at giveden bedste service til vores kunder.
Customer Success ejer hele processen efter, at der er indgået en aftale med en ny kunde. Teamet er ansvarlig for at give vores nye kunder den bedst tænkelige opstart. Det gør vi ved at yde en god kundeservice, så vores kunder føler sig trygge, og sælge vores tillægsmoduler til vores eksisterende kunder, så de sparer endnu mere tid og energi i deres hverdag. Customer Success teamet er således essentielt for Propers vækst og vores kunders tilfredshed.
Hvis du brænder for at yde god service, er løsningsorienteret og kunne tænke dig at blive en del af et dynamisk team, vil vi gerne høre fra dig!
Som en del af Customer Success teamet vil det kræve, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor samarbejde er centralt. Du vil som en del af teamet arbejde tæt sammen med både vores salgsteam og produktteam, for at vi sammen kan skabe den gode oplevelse for vores kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
At kommunikere og yde god service for lejere og udlejere både på mail og telefon.
At oprette nye kunder, og sørge for, at de får en god opstart hos Proper.
At hjælpe vores udlejere med at udarbejde lejekontrakter, fraflytningsopgørelser mm.
At udsende påkravsskrivelser samt ophævelser.
At hjælpe dit team med diverse ad-hoc opgaver.
Vi forventer stillingen vil være på 10-20 timer om ugen.
Du har taget et sabbatår eller er i gang med din videregående uddannelse enten en bachelor eller en kandidat. Retningen er ikke det vigtige - det er derimod din indstilling og erfaringer, som har betydning.
Du er dygtig kommunikativt på skrift og i tale, da kommunikation er en vigtig del af din stilling hos Customer Success
Som individ er du ansvarsbevidst og god til at bevare overblikket i perioder med travlhed
Du er struktureret, serviceminded og omhyggelig
Du er motiveret og er klar på at lære noget nyt
Du ser muligheder og løsninger frem for problemer.
Vigtigst af alt; du er en god kollega, der får energi af at være en del af et team og som kan lide at følge og bidrage til virksomhedens udvikling.
Vi indkalder løbende til samtaler og vi glæder os til at modtage din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at skrive en mail til os.
Alt godt herfra
Proper
This job comes with several perks and benefits