Er du en selvstændig full stack developer med en sund portion iværksætterånd, er det dig vi har brug for til at være med til at skalere Danmarks største startup-medie. Du vil få ansvar for at genopfinde vores redaktionelle platform på ny, udvikle nye, innovative formatter understøttet af tech - og være med til at definere fremtiden for vores techdrevne mediehus.
På få år har TechSavvy positioneret sig som Danmark stærkeste startupmedie, med en massiv læserskare og en trofast kundebase.
Vi er nu klar til at tage næste skridt på rejsen, og til det har vi brug for dig: En selvstændig full stack developer med iværksætterånden i orden.
Din første store opgave vil være at redesigne vores redaktionelle platform, så vi får et mere agilt og smidigt udgangspunkt for at udvikle nye redaktionelle produkter rodfæstet i den teknologi du udvikler.
Da du bliver vores eneste udvikler, forventer vi, at du har erfaring med at udvikle og drive projekter fra bunden, tør arbejde selvstændigt og har et iværksætterdrive, der kan få det hele til at gå op i en højere enhed.
Hvilken uddannelse du kommer fra, erfaring du har opbygget og kodesprog du taler, går vi ikke så meget op i. Det vigtigste er at du brænder for at blive en del af et moderne og nytænkende mediehus, og kan se dig selv udfordre de etablerede normer i branchen. Derfra er det dig, der er eksperten, som ved hvilke frameworks og databaser, vi skal bygge på.
Det store, forkrommede mål er at bygge ny teknologi, der kan være motoren til at genopdage fortælleformer og forretningsmodeller for redaktionelle medier. Det er derfor også en fordel men ikke et krav, hvis du er interesseret i mediebranchen.
Samtidig vil det være en fordel, hvis du er bosat i nærheden af Aarhus, hvor vores nye redaktion er i færd med at blive bygget op, men da vi er en erfaring remote-organisationen er det intet krav.
Lyder den store udfordring som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits