Lenus er en hurtigtvoksende, ung softwarevirksomhed, der leverer en service til personlige trænere, diætister og særligt motiverende brands. Vi hjælper vores partnere med at holde styr på deres forretning herunder markedsføring, klienter, software og kost- og træningsplaner. Vi søger nu en ny paid advertising specialist, som kan hjælpe os med at fortsætte vores vækst i Danmark, Sverige og Storbritannien.
Hvorfor har vi brug for dig? Lenus samarbejder med coaches fra forskellige nicher inden for sundheds- og fitnessindustrien. Fælles for alle vores coaches er, at de bruger sociale medier til at generere leads til deres forretning, primært gennem Instagram eller Facebook. Leadsene konverteres efterfølgende til klienter af vores coaches selv eller af vores interne telemarketing-afdeling. Vores interne marketingteam håndterer annoncer for et udsnit af vores samarbejdspartnere, og det er der, at du kommer ind i billedet. Vi vil gerne hjælpe endnu flere coaches med deres annoncering, men for at vi kan det, har vi brug for at forstærke teamet med endnu en paid advertising specialist.
Hvem er du? Vi søger en talentfuld, dedikeret og analytisk person, som har erfaring med at opsætte annoncer i Facebook Business Manager.
Lenus tager sig af alle aspekter af vores samarbejdspartneres betalte annoncering på sociale medier, og vores services kommer i fremtiden til at inkludere mere end blot annoncering på Facebook og Instagram. Eksempelvis vil annoncering på YouTube og LinkedIn også blive aktuelt.
Som paid advertising specialist er det afgørende, at du har erfaring med at skabe solide resultater gennem Facebook-annoncering, da du kommer til at sidde med håndteringen af adskillige coaches, som hver især bruger 10-100.000 kroner om måneden på annoncering.
I rollen som paid advertising specialist kommer du til at:
opsætte, monitorere og optimere annoncer på Facebook og andre platforme
skrive knivskarpe annoncetekster til Facebook og Instagram
analysere data fra medieplatforme og Google Analytics samt dele dine konklusioner med teamet
proaktivt give forslag til, hvordan kampagner kan optimeres
brainstorme kreative ideer til nye markedsføringstiltag for den enkelte coach
holde dig opdateret om best practices inden for annoncering på sociale medier
arbejde tæt sammen med resten af marketingteamet og vores key account managers
Vi forventer, at du har:
1-3 års erfaring med at planlægge, opsætte og eksekvere på annoncer i Facebook Business Manager
stærke skriftlige færdigheder: En unik evne til at skrive fængende og effektive annoncetekster, som giver resultater
stærke analytiske færdigheder: En evne til at analysere nøgletal med henblik på at optimere annoncer og reducere CAC (cost-per-acquisition)
erfaring med Google Analytics
stort gå-på-mod og drive
Erfaring med YouTube Ads er ikke et krav, men et plus.
Vi tilbyder til gengæld en kontorplads på Dampfærgevej 28, 2100 København, hvor du får rig mulighed for ansvar og udvikling. Du bliver samtidig en del af en spændende vækstrejse, hvor vi konstant oplever tocifret månedlige vækstrater.
Vi ser frem til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits