Er du dygtig til at bygge stærke kunderelationer og brænder du for kundefastholdelse? Er du vant til at være proaktiv og vil du være med til at sørge for at Likvidos kunder er mere end bare tilfredse? Så er du måske vores nye Customer Successs Manager!
Likvido er et hurtigtvoksende og ambitiøst tech startup med base i København. Vi er i dag 25 ansatte. Vi blev stiftet i 2018 med visionen om at skabe et produkt, der kunne sikre virksomheder en nem og brugervenlig løsning til opkrævning af deres fakturaer. Vores målsætning er at automatisere hele processen forbundet med fakturering, rykkere og inkasso og på den måde sikre virksomheder tid og cashflow, til at kunne fokusere på deres kerneforretning.
Vi skaber en banebrydende teknologi, der kan spare virksomheder for tid og frustration, og vi kan være med til at understøtte væksten og arbejdsglæden hos vores kunder.
En af Likvidos top prioriteter er at sørge for, at vores kunder bruger vores service fuldt ud og oplever vores produkt som værdiskabende. For at opfylde den mission, har vi brug for en person der kan kommunikere og vejlede vores kunder proaktivt.
Som Customer Success Manager er du ansvarlig for vores kunders Success med Likvido. Du vil få ansvar for en portefølje af kunder, hvor dit ansvar er at sikre at de får success med at bruge vores løsning. Du vil være fortaler for Likvido, samt experten i vores produkt.
Du vil få ansvar for:
Proaktivt at kontakte eksisterende kunder på telefon og mail
Lave opsalg og mersalg til eksisterende kunder
Kontakte utilfredse kunder og forhindre churn/frafald
Effektivt at løse kundernes udfordringer med produktet
Proaktivt reache ud til inaktive kunder
Samarbejde med vores Marketing Automation team i fastholdelsen af kunder
Sørge for at kundens løsning er opdateret i forhold til deres behov
Identificere typer af problemer som kunderne har med henblik på forbedring af Likvido
Vi forventer du er passioneret omkring det du laver og du går til dit arbejde med stor integritet. Det er vigtigt for os, at du elsker dit arbejde lige så meget som vi selv gør. Dertil forventer vi, at du tager ansvar for dit eget område og bidrager til at Likvido bliver en Success.
Derudover ser vi gerne at du:
Har 2-3 års erfaring med proaktiv Customer Success
Har et teknisk flair og en naturlig interesse i tech
Er struktureret
Er stærk kommunikativ samt taler dansk og engelsk
Har et kommercielt drive og flair for salg
Vi er et voksende startup med store visioner, passionerede ildsjæle og højt til loftet. Som Customer Success Manager vil du være med til at udvikle vores kunder og skabe de gladeste kunder muligt. Du bliver en del af en større kommercielt team, hvor du vil stå i spidsen for den strategiske fastholdelse af vores kunder.
Derudover får du:
Et arbejde med stort ansvar, impact og mange udfordringer
En stejl læringskurve fra day one
Frokost, snacks og kaffe ad libitum
Gratis meditation: Vi betaler dit Calm.com eller Headspace-abonnement
Gratis bøger: Du kan købe alle de bøger, du har brug for, for at være foran og lære nye ting
Gratis uddannelse: Når du har arbejdet i teamet i 12 måneder, tilbyder vi at betale din uddannelse (HD eller lignende budget)
Gratis løn: Vores vision er at muliggøre personlig vækst for vores team og forretningsvækst for vores kunder. Hvis du har nået grænsen for personlig vækst som en del af Likvido, vil vi støtte dig, hvis din drøm er at blive iværksætter selv. Hvis du har arbejdet hos Likvido i mindst 3 år, tilbyder vi at betale din løn i de første 3 måneder, så du kan starte din iværksætterrejse.
Gratis sport: Vi har ugentlige sportsaktiviteter, der er betalt af Likvido, og vi tilbyder at betale, hvis du vil løbe et maraton eller udfordre dig selv på andre sunde måder.
Er du Likvidos nye Customer Success Manager, så send dit CV samt en præsentation af dig selv.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Vores team er baseret i vores lækre lokaler på Nørrebro i København.
This job comes with several perks and benefits