GoBoat søger en erfaren person med stor kommerciel ballast og digital indsigt, der kan udbrede kendskabet til GoBoat og optimere marketingkronerne. Er du drevet af at skabe vækst, og har en passion for kreativ, digital marketing, så er du personen, vi søger. Du vil komme til at lede virksomhedens marketingafdeling, og vil også arbejde på tværs af vores internationale baser.
Vi tilbyder et job med store udviklingsmuligheder i en international virksomhed i kraftig vækst, drevet af en vision om at blive verdens ledende udbyder af oplevelser på vand. Du får muligheden for hver dag at være med til at give endnu flere gæster gode, uforglemmelige og bæredygtige oplevelser. Du vil arbejde på et kontor med en professionel og ærgerrig tilgang til hverdagen, og hvor der er højt til loftet og en udtalt familiefølelse. Du vil opleve at glæden vores gæster får af slutproduktet, går igen i alt vi laver.
Som Head of Marketing får du mulighed for at kombinere opbygget erfaring og viden indenfor digital markedsføring, kampagnearbejde og lederskab med salg af et stærkt produkt i en vækstorienteret ramme, hvor vi ønsker at udfordre og teste ting af.
Om GoBoat:
GoBoat er en virksomhed, der er sat i verden for at give unikke, bæredygtige helhedsoplevelser og uforglemmelige minder. Vi ønsker at åbne vandet op og gøre det tilgængeligt for alle. Vi brænder for at levere enestående oplevelser i trygge, komfortable og æstetiske rammer med et højt serviceniveau. GoBoat har vokseværk og er allerede i flere byer i Danmark, Australien, Storbritannien og Sverige og planlægger at åbne yderligere nationale og internationale baser indenfor det næste år.
GoBoat har i sin korte levetid bl.a. vundet Københavns Erhvervspris, Ivækstprisen og er Gazellevirksomhed. Men vi er slet ikke færdige med at vinde priser og glæder os til, sammen med dig, at vinde flere.
Kontoret består af et stærkt, ungt og talentfuldt hold på cirka 15-20 personer fordelt på IT, Grafik, Growth, Marketing, Operations og Finance. Vi holder til i fede, uformelle rammer på Kompagnistræde – og har en super frokostordning ;)
Om jobbet:
GoBoat er i en overgangsfase og er i gang med at opruste hele organisationen. Vi søger derfor en medarbejder, der kan være med til at løfte GoBoat Københavns markedsføring på tværs af on -og offline kanaler, samt udbygge vores position i markedet som den førende spiller for oplevelser på vand. Du får derfor det strategiske -og eksekverende ansvar for at definere og udrulle marketingstrategien for at imødekomme vores definerede vision og KPI.
I begyndelsen vil du være leder for et mindre team, og vil derudover være i tæt samarbejde med Operations, Sales og Growth, samt vores CEO. Du skal være klar på en eksekverende rolle, men på sigt vil det også blive en del af jobbet at opbygge og lede marketingafdelingen globalt. Derfor skal tanken om et job, hvor du forventes at tage styring og ejerskab, tænde dig.
Specifikke opgaver og ansvar:
Optimering af GoBoats digitale markedsføring
Dataanalyse
Udvikling af nye koncepter og kampagner
Øge B2B-salget
Growth hacking
Retention flows
Ledelse
Opdatering af marketing strategi for GoBoat DK
Opdatering af marketing strategi for GoBoat Global
Om dig:
Du er resultatorienteret og struktureret
Du er en DO’er og tør at udfordre og teste ting af
Du er inspirerende og karismatisk (har du om ikke andet ladet dig fortælle;)
Du er ærlig, åben, reel og tillidvækkende
Du leder gennem eksemplet
Du er nærværende og empatisk
Du elsker at vinde og hader at tabe – men er en holdspiller
Specifikke kvalifikationer og kompetencer:
Du har stor digital erfaring
Du er data- og performancedrevet
Du har gerne minimum 5 års erfaring med marketing og kommunikation fra bureau og/eller kommerciel virksomhed
Erfaring med udarbejdelse og udrulning af strategi
Du har gerne ledelseserfaring og kan sætte en klar retning
Du er struktureret og punktlig
Det er et plus hvis du har arbejdet med Growth hacking
Hvorfor skal du søge job hos GoBoat:
Du kommer til at arbejde i en virksomhed med en klar vision, med masser af passion og talent, og med en ambition om at ændre verden og gøre vandet tilgængeligt for alle (og ja, vi mener det ;)
Frihed til at prøve nye veje af og teste ideer
Vi har en uformel og fremtidsrettet kultur
Masser af sejlture i verdens bedste havn ;)
Legendarisk sæsonafslutning hvor alle GoBoat ansatte rejser udenlands
Fast deltager i det årlige GoBoat summit for alle licenstagere. I år går turen til Gold Coast i Australien.
Ansøgningsfrist den 15. februar 2020. Samtaler vil foregå løbende.
This job comes with several perks and benefits