Har du god forståelse for økonomi og ønsker at arbejde med projektkoordinering og kundetilfredshed hos en FinTech start-up med banker som Nordea på kundelisten? Hos CrediWire har vi hver måned nye banker og revisionshuse, der implementerer vores løsning. Din rolle er bl.a. at drive disse projekter og sikre, at kundens første tre måneder som kunde hos CrediWire bliver en succes.
Jobbet som Customer Success Coordinator er det perfekte job for dig, hvis du har en god forståelse for virksomhedsøkonomi og en interesse i change management og kunderelationer. Rollen som Customer Success Coordinator er enormt vigtig for både kunderne og CrediWire, da det i allerhøjeste grad er dig, der er kundens ambassadør internt. Du er desuden deres sparringspartner og hjælper dem med at få succes med implementering af CrediWire i deres organisation og forretningsmodel.
CrediWire er en SaaS løsning, der hjælper virksomhedsejere med at analysere og dele deres regnskabsdata med vigtige samarbejdspartnere såsom banken, revisoren, bestyrelsen og/eller advokaten. CrediWire muliggør desuden at revisoren og banken får nemmere ved at fungere som virksomhedens økonomiske rådgivningspartner, hvilket - især for revisoren - er fremtidens forretningsmodel.
Arbejdsopgaver
Koordinere implementeringsprojekter sammen med salgsledelsen.
Hjælpe alle CrediWires kunder med at få det meste ud af CrediWire. Du er CrediWires kundeambassadør og gør alt, hvad du kan for at sikre en høj kundetilfredshed.
Udarbejde hjælpemateriale såsom artikler til vores “help center”, webinarer og videoer til fx youtube.
Aktivt opsøge kunder, der er “gået i stå” i deres on-boarding og har brug for hjælp til opsætning.
Om dig
Du er finans eller økonomiuddannet og trives rigtig godt med kunderelationer.
Du interesserer dig for projektledelse og forstår vigtigheden af at bevare overblikket, samtidig med du har styr på de detaljer, som du selv ejer.
Du er dygtig til at formulere dig skriftligt og ved, at det er ikke blot, hvad man siger, det er lige så vigtigt, hvordan man siger det.
Du sætter en dyd i at gribe telefonen og være opsøgende, når udfordringer opstår. Fx en bankrådgiver, som har et dalende engagement i systemet under projektet.
Du ved, hvordan man sætter struktur på feedback fra kunderne og formår at spørge ind til “det rigtige problem”, men samtidig sikrer du også at opsamle alle de positive kommentarer.
Du kan på en konstruktiv og positiv facon udfordre såvel kunder og kollegaer til at gøre deres allerbedste for at implementeringen bliver en succes.
Vi tilbyder
En stærk mulighed for at indgå I et yderst kompetent team, der udover at gå op i at levere et godt arbejde også synes, at det er vigtigt at have det sjovt.
En stejl læringskurve med mulighed for at prøve dine kompetencer af. CrediWire vokser stødt, og der er mange muligheder for avancement.
Et centralt beliggende kontor I hjertet af Christianshavn. Vi bor hos FinTech Lab, og det betyder, at du kommer til at få et bredt netværk i den danske start-up scene inden for FinTech. Vi har også en top lækker kantine - hvis du altså kan lide mad.
Sådan ansøger du
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kasper Skjold på tlf. 31 77 18 43.
Send din ansøgning samt CV gennem The Hub. Vedhæft din ansøgning som én samlet PDF.
This job comes with several perks and benefits