Key Account Manager

Salary Competitive

Brænder du for salg? Har du lyst til at arbejde med at udvide og vedligeholde vores netværk af detailbutikker og leverandører inden for luksusvarer, restauranter og oplevelser? Så har du nu mulighed for at få et spændende job i vores salgsteam.


Med en stærk ekspertise inden for salg, markedsføring, webudvikling, grafisk design og identitetsskabelse har Loyalty Key kunder i hele Norden og hovedkontor i København. Vi vækster og søger derfor en Key Account Manager, som primært skal varetage salgsopgaver på det danske marked.

Dine primære opgaver bliver salgs- og netværksrelaterede opgaver, hvor du skal stå for at udvide og vedligeholde vores netværk af leverandører, og opsøge disse aktivt, så du kan bidrage med kampagner til vores marketingteam.

Vores kampagneportefølje bliver dit ansvar, hvor du får ansvaret for at lukke aftaler på kvalitetsmærkevarer, designerbrands, anerkendte restauranter og oplevelser. Desuden får du mulighed for at påvirke produkt- og leverandørporteføljen, således at vi løbende udvikler og optimerer konceptet.

Når du har lukket en aftale, hvilket bl.a. inkluderer juridiske og økonomiske vilkår og betingelser, videregår al videre kommunikation til vores kampagneteam. Vores leverandørportefølje består af anerkendte leverandører, hvoraf mange af dem har været faste leverandører i mange år.

 

Vi forventer, at du:

  • Trives i at skabe resultater samt har et stort kommercielt drive.

  • Er en eminent kommunikatør.

  • Er troværdig og tillidsvækkende.

  • At du har ordet i din magt, og ikke er bange for at opsøge salg aktivt.

  • Har erfaring inden for lignende stilling.

  • Er organiseret; Du har styr på din kalender, trives i et højt tempo og du kan selvstændigt prioritere opgaver, huske deadlines og skabe orden i kaos.

  • Kan arbejde i Microsoft Excel på et middelniveau.

  • Har øje for kvalitet; du er bekendt med skandinavisk design og de mest populære brands.

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en teamplayer.

 

Du kan til gengæld forvente:

  • En arbejdsplads midt i indre by.

  • At blive fagligt anerkendt og udfordret.

  • Ansvar og indflydelse fra første dag.

  • Et ungt miljø, der kæmper sammen, når vi er udfordrede og fejrer sammen, når vi lykkes.

  • God frokostordning og masser af sociale arrangementer.

Loyalty Key er førende inden for udvikling og drift af loyalitetsprogrammer i Norden, hvor SAS, Klarna og Matas er blandt vores vigtigste kunder. Vi er en ung, dynamisk virksomhed i rivende udvikling. Derfor er vi også de sidste to år i træk blevet kåret som Gazelle-virksomhed. Hos Loyalty Key arbejder vi alle hen mod det samme mål: At blive ved med at være på forkant med kundernes behov og at eksekvere på det. Vi er en virksomhed med højt til loftet, og vores udgangspunkt er, at alt kan lade sig gøre.

 

Arbejdstiden er fuld tid, 37 timer om ugen mellem kl 8-16. Løn efter aftale, og ansættelse hurtigst muligt. Hvis du er interesseret, kan du sende en kortfattet ansøgning og CV via "Ansøg stilling" knappen. Vi holder samtaler løbende.

For yderligere information kontakt vores Head of Cashback Solutions, Nikolaj Veje Rasmussen på tlf 40 35 66 75 eller mail nvr@loyaltykey.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
Loyalty Key

Loyalty Key offers loyalty solutions tailored to the individual needs of companies to strengthen and enhance the relationship between the customers and company. We are represented in Denmark, Sweden and Norway.       Our objective is clear: to be innovative within the field of concept development and management of benefit services. We want to be first movers in the loyalty market, and to constantly be abreast of the end user’s wants and needs – even before they become aware of them!

Read more about Loyalty Key

company gallery image