👉 Vil du være en del af et spændende Fintech-startup med fingeren på pulsen og plads til gode løsninger? ☝️ Vil du udfordres dagligt med opgaver indenfor end-to-end kryptering, komplekse datasæt og stærke brugeroplevelser? ✊ Er du frisk på at være en ansvarsfuld del af et lille team med brede kompetencer og plads til læring?
Vi er et startup i vækst, der søger to nye kolleger; en backend-udvikler med DevOps-erfaring og en dygtig frontend-/full-stack-udvikler.
Som backend-udvikler vil du komme til at arbejde med PHP 7.4 med PSR-2, og du vil komme til at varetage DevOps og deployment-relaterede opgaver med bl.a. Docker, Kubernetes, Helm og IBM Cloud. Hvis du er interesseret i cloud-baserede build-pipelines, distribuerede databasesystemer som Cloudant og message queues, så lad os høre fra dig.
Som frontend- eller full-stack-udvikler kommer du primært til at arbejde med ES6 (inkl. async/await). Her kan du blive endnu skarpere på moderne CSS og SCSS, asynkron native JavaScript, veletablerede frameworks og APIer som WebCrypto, mens du gør et stærkt produkt stærkere.
Du skal helst være grundigt funderet i det ene og som minimum have indsigt i det andet. Erfaring med test-driven development (TDD) er et stort plus.
Vi har kontor på Christianshavn i København, tæt ved metro, bus og gode frokostmuligheder. Her bruger vi vores dage på at gøre hverdagen nemmere for vores kunder – og deres kunder – ved at skabe en fed brugeroplevelse omkring kedelige pligter.
Vi søger primært fuldtidsansatte, men hvis du har en spændende profil og er på vej til at blive færdig med din uddannelse, har det bestemt også interesse.
Skriv endelig til vores CTO Shum (shum[a]clareply.com), hvis du vil høre mere. Du er velkommen til at sende en ansøgning med CV og LinkedIn-profil her på TheHub eller til shum[a]clareply.com.
Du kan læse mere om vores produkt på https://clareply.com.
This job comes with several perks and benefits