Vi søger en SoMe-praktikant! Er du vild med kommunikation og marketing? Og skarp til sociale medier og branding? Hos Legal Desk søger vi netop nu en SoMe-praktikant, som har lyst til at skabe en solid tilstedeværelse for os på de sociale medier. Legal Desk er en startup i rygende vækst, og vi vil gerne endnu længere ud med vores budskaber. Vi er et lille team med godt humør, som er i gang med at revolutionere advokatbranchen med vores juridiske online ydelser - skal du være med på holdet?
SoMe virksomhedspraktikant til Startup
Kan du monitorere fora og skabe godt content til diverse SoMe-platforme? Er du datadreven og serviceminded? Så giver vi dig muligheden for at vise os værdien af SoMe!
Virksomheden
I løbet af det sidste år er Legal Desk fordoblet i størrelse i antal af medarbejdere. Legal Desk består i dag af 11 dedikerede medarbejdere, der alle er nørdede inden for hvert deres felt. Fælles for os er, at vi alle er passionerede omkring automatiseringen af juridiske processer via vores platform. Vi er en ung uformel arbejdsplads med plads til en god portion humor og socialt samvær i dagligdagen.
Vi er klar over, at det kun er advokater og jurister, der er skøre nok til at sætte pris på juridiske anliggender, og vi har derfor skabt en løsning til resten af os.
Dine opgaver
Stillingen tilbydes som virksomhedspraktik på 37 timer/ugen i 4-8 uger, med start hurtigst muligt.
Din nye praktikplads
I Legal Desk er der ikke langt fra tanke til beslutning. Det giver plads til kreativitet og nytænkning. Hvis du har tanker omkring noget, der kan forbedres eller gøres anderledes, er vi altid lydhør. Selvom vi kommer fra forskellige områder, bruger vi hinandens fagligheder meget. Du får derfor rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og at bringe dine evner og erfaringer i spil. Der er altid plads til sparring - også selvom der er travlt.
Du får mulighed for at styrke dine tekniske kompetencer, bl.a. inden for Google Ads, Facebook Business, LinkedIn og CMS (Umbraco og Wordpress) samt udarbejdelse af content. Vi er en datadreven arbejdsplads, og hvis du kan bevise, at en tilstedeværelse på sociale medier giver pote, er der altid plads til forhandling omkring en fastansættelse.
Din profil
I en startup kan tingene godt gå hurtigt, og vi har det meste af tiden en del bolde i luften. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med forskellige projekter og er proaktiv. På den måde vil du også få god mulighed for selv at påvirke dine arbejdsopgaver og lære en masse i samspil med andre. Du skal have gå-på-mod i forhold til nye opgaver og kunne arbejde godt sammen med andre. Du skal være flydende i skriftlig dansk.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til jobs@legaldesk.dk. Vi afholder jobsamtaler løbende. Hvis du har nogle spørgsmål i forbindelse med stillingen, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til Simon Eklund på simon@legaldesk.dk / 24 46 82 44.
Om Legal Desk
Legal Desk er Danmarks førende udbyder af automatiserede online juridiske ydelser til både private og erhvervskunder. Vores vision er at give et værdifuldt alternativ til den traditionelle advokat, så flere mennesker og virksomheder får adgang til juridisk assistance af høj kvalitet. Vi er i dag 9 fuldtidsansatte og 2 studenter.
This job comes with several perks and benefits