Account Manager søges til start-up i hastig vækst

Salary DKK 25,000 - DKK 30,000

Vi søger en ambitiøs, sælger, som kan hjælpe os med at pionere salget af vores nye online kurser. Har du solid erfaring med B2B salg og brænder du for at blive en del af et stærkt hold? Så kom og hjælp os med at indtage B2B markedet for e-learning i hele Norden (intet mindre)!


Du bliver vores allerførste sælger og skal være med til at pionere, hvordan salgsopgaven bedst løses pr. telefon: Kan salget lukkes straks i telefonen? Skal der bookes en online demo? Skal vi forære alle HR-chefer et gratis online Excel-kursus for at få foden inden for? 

Vores mål er, at du (evt. på sigt) gennemfører salget fra start til slut pr. telefon. Dvs. du både:

  • Laver opsøgende salg over telefonen til større virksomheder
  • Booker og gennemfører online-demoer
  • Udarbejder og sender tilbud til kunderne
  • Følger tilbuddet til dørs (og forhåbentligt lukker ordren!)

Du skal have gå-på-mod og et højt energiniveau – men vi er ikke interesserede i pistolsalg og smarte salgsvendinger. Du skal afdække kundernes behov professionelt og sælge dem en god løsning, der skaber reel værdi i deres virksomhed. 

Din profil 

  • Du har minimum 6 måneders erfaring med B2B telemarketing (krav!), meget gerne inden for HR-relaterede produkter. Du behøver slet ikke have 20 år erfaring. Du skal blot vide af egen erfaring, hvad det vil sige at ringe ud hele dagen.
  • Du har allerede bevist, at du som sælger evner at kommunikere troværdigt med HR-chefer og direktører på et professionelt niveau
  • Du er vant til opsøgende salg pr. telefon og trives med at tage ansvar for egne opgaver
  • Du har tech-flair

Hvis du vil give den en skalle og gå til opgaven med passion og ihærdighed, skal vi til gengæld nok give dig al den udvikling og salgstræning (og RedBull), du overhovedet kan ønske dig!

Holdet og kulturen 

  • Vækst, vækst, vækst – det er målet! Vi er en ambitiøs startup og er gået fra 0 til over 1000 betalende virksomheder på under et år. Din rolle er helt afgørende for at fortsætte vækstkurven.
  • Du får uanede muligheder for personlig udvikling og en kometkarriere: Om få år skal vi være 30+ medarbejdere (nu er vi 9) og være på vej ud i hele Norden.
  • Du får nogle mega seje og dygtige kolleger! I øvrigt har vi et fedt, nytænkende produkt (med ganske få konkurrenter), som du vil kunne stå 100 % inde for.
  • Vi har solid funding i ryggen og en ultraskarp bestyrelse bag os med Martin Thorborg i spidsen.
  • Vi er måske et særligt spændende sted at arbejde, hvis du har baggrund/interesse i markedsføring, da det er en stor del af vores ”grundDNA” (vi laver en masse fede ting inden for online markedsføring). Derudover er der store muligheder for grundig salgstræning og faglig udvikling.
  • Der er gratis frugt, luksuskaffe og sodavand (inklusiv RedBull!). Skal du med på holdet? Vi glæder os super meget til at høre fra dig.

 

Praktisk:

Løn: Fast løn på 20.000 + god provisionsordning.

Tiltrædelse: D. 1/1-2019.

Arbejdssted: Telefonvej 6, 2860 Søborg

Ansøgningsfrist: 28. november, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt - vi indkalder løbende til samtaler

 

Om GoLearn

 

GoLearn gør det nemt for iværksættere og markedsføringsansvarlige at blive ekspert i digital markedsføring og holde sig opdateret med den seneste viden. Vores mission er at bidrage til at løfte det danske erhvervslivs konkurrenceevne ved at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at efteruddanne deres medarbejdere. Danskere vælger allerede i stor udstrækning at få underholdning, tv og nyheder ”on demand” via nettet, fordi det er fleksibelt og nemt. Det samme skal gælde for måden, som vi får viden og nye kompetencer.

  Det næste skridt i vores vækstrejse er nye online kurser inden for Office-pakken (Excel, Word, Powerpoint og Outlook). Vi skal derfor opbygge en helt ny salgsafdeling til at varetage den store opgave, at få disse kurser ud til det danske erhvervsliv. Efter en succesfuld lancering af Office kurserne, udvider vi med kurser i ledelse, salg, økonomi m.v. Den nye salgsafdeling bliver således en vigtig strategisk funktion, som skal være fundamentet for at afsætte alle kommende kurser de næste mange år i ind- og udland. 

 

 

 

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Working at
GoLearn.dk

GoLearn er “Netflix for online kurser” målrettet det danske erhvervsliv. Ambitionen er at gøre kompetenceudvikling spændende og nemt tilgængelig. Vi har ca. 2.400 videoer på vores platform og mere end 1.200 betalende virksomheder, herunder flere af landets største virksomheder såsom Securitas, Berendsen, ALDI og GLS. Vi har til dato rejst 10 millioner fra et hold af investorer anført af serie-iværksætteren Martin Thorborg og vækster kraftigt. Vi er pt. 16 personer og vi forventer at fordoble det antal indenfor de næste 12-18 måneder. Vi søger lige nu efter de rigtige personer, som drømmer om at blive en del af et startup - læs mere her golearn.dk/job

Read more about GoLearn.dk

company gallery image