Vi søger en passioneret iOS udvikler, som kan blive del af et top-professionelt team med base i Vejle. Er du iOS udvikler, er du drevet af at tage ansvar og ejerskab, tænker du nye løsninger og er du en af de bedste? Så er du måske den helt rette medarbejder til vores innovative og unikke virksomhed.
Kulturen er unik:
Visma Wallmob udvikler state-of-the-art apps og betalingsløsninger (POS) til iOS. Kulturen er præget af entreprenørånd, om end rammerne for udvikling og fremdrift er strukturerede. Der hersker en udpræget vilje til succes på tværs af organisationen, hvilket synliggøres af samarbejdsaftaler med store globale virksomheder, for hvem der udvikles unikke løsninger. Din kode og passion vil være afgørende i vores fortsatte succes og vækst.
Hos Visma Wallmob lægger vi vægt på at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Jobbet indeholder en betydelig mængde innovation og sparring med kollegaer – det er sådan, der udvikles noget helt unikt. Miljøet er på samme tid dybt professionelt og meget socialt.
Du kan læse mere om Visma Wallmob på www.wallmob.com
Jobbeskrivelse:
Du vil få direkte reference til den daglige ledelse, hvilket stiller store krav til dig og din evne til at arbejde selvstændigt. Du bliver en del af et stærkt iOS-team af engagerede og erfarne udviklere.
Som iOS udvikler hos Visma Wallmob finder du naturlig interesse i at holde dig velinformeret om den nyeste udvikling på iOS-platformen. Du deltager aktivt i fællesskabet og finder vidensdeling naturligt. Du udfordrer dine kolleger og indgår i diskussioner om arkitektur og mulighederne i et moderne sprog som Swift.
I jobbet vil du få mulighed for at arbejde med det hele, men der tilbydes samtidig, at du kan fordybe dig i specifikke detaljer som hardware-integrationer eller imponerende animationer.
Din baggrund:
Som vores nye kollega, forventer vi, at du er en passioneret iOS udvikler, som tager ejerskab i forhold til at udvikle og efterlade kode, som du selv ønsker at overtage det.
Dertil forventes endvidere:
Personlige kompetencer:
Du vil skulle agere i en organisation, hvor overliggeren er sat højt, og hvor der stilles store krav til din selvstændighed og evne til at ”levere varen”. Retningen for de kommende år er lagt, og du vil blive en central spiller på holdet – vi forventer derfor følgende:
Visma Wallmob tilbyder:
Hos Visma Wallmob bliver du en del af en fremadstormende virksomhed i hastig udvikling med en sund, international kultur, der anerkender, at kunde- og medarbejdertilfredshed går hånd i hånd. Du får et stort ansvar og mulighed for at præge din stilling fra første dag samt tilbydes en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
Visma Wallmob er en del af Visma, der med over 7000 medarbejdere globalt leverer en bred vifte af produkter og ydelser til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper. Visma er Nordens førende leverandør inden for økonomisystemer, detail-IT, outsourcing af løn- og økonomi, inkasso samt udvikling af og rådgivning om større IT-løsninger.
Vi arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg eller Frank Richard Schou på telefon 4060 7100.