They just keep coming - vi er nu klar til at udvide Morningtrain digitale marketing afdeling med endnu et es. Vi leder nemlig efter vores næste Google PPC Specialist. Er det mon et match for dig?
Du kan Google Ads basics - intelligent kontostruktur, budjusteringer, indblik i quality scores, tracking - you name it. Men du er ikke kun drevet af at opbygge strukturelt pæne og korrekte konti - du er også drevet af at koble dit arbejde til kundens forretning og skalere et potentiale. Og her vil du ikke altid blot kigge ind i nemme webshop konverteringer - men også komplekse B2B cases med intelligent tracking og koordinering med kunden for at identificere, hvor godt dit arbejde bærer frugt.
Du bliver først begejstret, når kunden kan mærke effekten af din Google PPC strategi & eksekvering på sin forretning - og selv på det tidspunkt er du allerede videre til next step.
Er du game indtil videre?
Så lad os kigge lidt mere på, hvad du faktisk skal lave, og hvilken type virksomhed Morningtrain er.
Jobbet: Jobbet kan sku noget. Først og fremmest får du muligheden for at arbejde med en række lokale, nationale og internationale Google PPC projekter, som tit kobles med vores SEO kompetencer og indsatser på push-kanaler. Hos os får du virkelig mulighed for at prøve kræfter med hele Google PPC paletten og en række forskellige udfordringer - og du får ressourcerne til at tackle dem.
Derudover kommer du til at joine et team med fagligt tunge specialister, som specialiserer sig i forskellige delaspekter af Google PPC samt en række andre digital marketing discipliner. Du kommer til at skulle styrke holdet som specialist, hvor du vil sidde med egne kunder og projekter - men også i mindre teams på større konti.
Dine arbejdsopgaver;
Planlægning og eksekvering på handlingsplanerplanerne for de ovenstående strategier. Arbejde bredt med Google Ads og evne at se samspillet mellem CRO og SEO. Modsat mange andre Google PPC-bureauer så har Morningtrain +20 webudviklere og programmører til rådighed, som er klar til at hjælpe dig med CRO, hastighedsoptimering eller andet. Back-tracing af hvilke dele af kundens Google Ads- strategi, som rent faktisk giver omsætning og leads. Delvis projektledelse og kundekontakt
Vi siger det, som det er - det her kunne være stilingen for dig, som i dag muligvis sidder i et andet digital marketing bureau eller i en anden intern Google Ads stilling /marketingmanager i en marketingafdeling, hvor du føler din udvikling er gået lidt i stå.
Din faglighed og ekspertise kommer til at tage kvantespring hos os, hvor du især får dine Google PPC skills kombineret med sublim forretningsforståelse.
Hvem er du? Vi er ikke bundet og gift med en fast illusion om den perfekte kandidat - så no worries. Vi tror faktisk, at der kunne være mange forskellige typer af kandidater til denne stilling. Umiddelbart har vi dog tænkt følgende;
Du er enten uddannet inden for marketing fra UCL/SDU, ellers er du selvlært og i den sammenhæng har kørt din egen webshop, affiliatesite eller blog.
Du har erfaring med Google PPC og kan derfor the basics.
Du er skarp i både skriftlig og mundtlig dansk - og også gerne engelsk.
Derudover kunne følgende udtalelser være dig i skjult kamera på en god dag på kontoret;
"Det der.. det er sku en god ide. Det skal jeg have talt med kunden om i morgen. Nej, fuck it - jeg ringer nu"
"Nej kære kunde - jeg ville ikke anbefale dig de søgeord, som du foreslår der. Årsagen er, at der er for konkurrenceprægede for business casen og de vil æde hele budgettet. Hvad tænker du i stedet om disse?
"Super god ide kollega Anders. Dog bliver vi nødt til at prioritere første del af handlingsplanen, inden vi udvider fx med en SEO indsats"
Som du forhåbentlig kan fornemme i ovenstående, så søger vi dig, som både er et fagligt og kulturelt fit. Når du er specialist i Morningtrain, så skal du møde vores kunder med en udfordrende og ligefrem tilgang, som er nogle af de vigtige værdier i Morningtrain.
Hvilken type arbejdsplads er Morningtrain? Morningtrain er et digitalt bureau i Odense, som har 40 specialister ansat. Vi er på 5 år vokset fra 4 medarbejdere til 40 og vi har etableret os som et af de førende bureauer i Danmark, som inhouse har både design-, programmerings- og online marketingkompetencer på højt fagligt niveau. Den digitale marketingafdeling rummer i dag 10 mand, som har specialiseret sig i performance marketing.
Ligeledes er vi anerkendt for vores virksomhedskultur, som er blevet beskrevet i pressen ved forskellige lejligheder. Vi er kendetegnet som en arbejdsplads, som former fremtidens specialister og en arbejdsplads, som går den ekstra mil for medarbejderes trivsel. Det gør vi bl.a. ved månedlige virksomhedsevents, ugentlig betalt sport i arbejdstiden samt halvårlige1-1 samtaler. I den sammenhæng blev vi i kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2020
Hvad får du ved at arbejde i Morningtrain?
Fuldtids arbejdsuge med fast gage ud fra dit faglige niveau, pension og sundhedsordning
Sparring fra Morningtrains tunge faglige profiler, som du kommer til at suge viden fra på et dagligt basis
Muligheden for at arbejde på kundeprojekter for flere spændende danske brands
Blive en del af et af Odenses helt store IT væksthistorier
Lækker kantineordning fra formiddag til eftermiddag
1 times betalt motion i arbejdstid hver uge
Mulighed for deltagelse i månedlige teambuilding events
Hvornår besætter vi stillingen? Ja, den rette kandidat kunne faktisk starte i dag. Så vi er klar. Men vi satser på, at du kan være klar til at hoppe ombord helst d. 1 marts - senest d. 1 april 2021.
Vi kommer til at have en løbende ansættelsesproces, hvor vi lukker ned for ansøgninger, når vi har et tilfredsstillende felt. Så hvis du er nået hertil - og har brugt tid på at læse de 1055 ord - så må den her stilling jo være noget for dig.
Få sendt den ansøgning afsted ;)
Når du har sendt den hører du fra os senest i løbet af januar/februar
This job comes with several perks and benefits