Hvem er momkind? Momkind blev startet af mig, Nanna Schultz, i august 2019. Momkind er et online community for gravide og mødre, hvor vi snakker om at blive mor på en ærlig og kærlig måde. I november 2019 lancerer jeg en webshop med efterfødselskasser – fyldt med alt det, du som ny mor har brug for op til og efter fødslen. Jeg vil opfordre dig til, at tjekke vores sociale kanaler ud: Facebook: https://www.facebook.com/momkinddk Instagram: https://www.instagram.com/momkind.dk/
En spændende og alsidig praktik!
Du kommer til at være helt tæt på beslutningsprocesser og vil få berøring med mange forskellige opgaver. Alt fra pakning af kasser til indflydelse på strategiske beslutninger.
Vi arbejder fleksibelt og med en stor følelse af ansvar.
De primære opgaver vil være:
Artikler til web – om mor, baby, familie (og det er HELT ok, at du ikke selv er det sted i dit liv endnu!)
Idéudvikling og opsætning af nyhedsbreve
SoMe – komme med ideer til og skabe det bedste indhold (sjovt, hjertevarmt og interessant) til vores følgere
Trække statistikker og komme med input til forbedringer – se på vores kunder og følgere ud fra alt det statistik, vi kan få – og komme med løsninger og anbefalinger, baseret på dette
Dine kvalifikationer
Jeg søger dig som er en ambitiøs, initiativrig og passioneret studerende. Du er sandsynligvis i gang med en uddannelse inden for sprog/media/kommunikation, journalistik, HR eller marketing/business.
Det vigtigste er, at du kan svare ja til følgende punkter:
· Du har stor interessere for kommunikation og SoMe
· Du arbejder selvstændigt
· Du er idérig og initiativrig
· Du er flydende i dansk på skrift og i tale
Det praktiske
Momkind sidder i et kontorfællesskab på Frederiksberg (Dronning Olgas Vej), hvor du vil komme til at sidde sammen med mig. Her er omtrent seks andre virksomheder – og flere af dem har ligeledes praktikanter.
Studiepraktikken vil vare i 3-6 måneder i foråret 2020 med start i januar eller senest februar.
Praktikopholdet er på fuld tid 37 timer ugentligt. Du får naturligvis fri til eksamener og arrangementer på dit uddannelsessted i praktikperioden.
Praktikken er ulønnet.
Ansøgning
Jeg holder samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt - og senest 17. november.
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte mig på 93893130.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
This job comes with several perks and benefits